NYHEDSBREV 22/2-2018

Præbiotika

Præbiotika

*|MC:SUBJECT|*
Der er desværre sket en fejl på siden. Her skulle have været et billede til nyhedsbrevet om præbiotika.
Share
Tweet
Forward

Har du styr på din tarmsundhed?

 

Kære

Gennem de seneste år er der kommet spændende fokus på vores tarmsundhed i både bøger, TV, aviser og blade. Det skyldes, at der på verdensplan nu forskes meget i ændringer i tarmbakterier og hvilken betydning det har for vores sundhed. Især hvilken relation ændringer i tarmbakteriesammensætningen har til kroniske sygdomme.

Der offentligøres dagligt videnskabelige artikler omkring livet i tarmen. Forskningsområdet er stadig relativt nyt. Resultaterne er spændende, også selv om  der ikke altid er tale om de helt store og dybdegående undersøgelser. Det interessante er, at der er påvist klar sammenhæng mellem sammensætningen af bakterier i tarmen og udvikling af kroniske sygdomme. 


Med konstant stigning i antallet af mennesker i Danmark, der får konstateret type-2 diabetes, hjertekarsygdomme og overvægt, er det spændende at få opmærksomheden rettet mod de hverdagstiltag, som vi hver især kan gøre, for at styrke vores trivsel og raskhed.


Danmark er også på landkortet, når det handler om forskning i tarmsundhed og mikroorganismerne, der bor og hersker i tarmsystemet. Danske forskere har ved hjælp af DNA undersøgelser af tarmindholdet hos et repræsentativt udsnit af den danske befolkning, i alt 292 danskere, kortlagt tarmindholdets bakteriesammensætning. De har nået til ret interessante resultater.


Studiet har vist, at omkring en fjerdedel af os har op mod 40% færre bakterier i tarmen end gennemsnittet. Og ikke nok med det. Denne gruppe af danskere har også færre bakterietyper end resten af danskerne, samtidig med at de har en overvægt af bakterier, der giver inflammation i kroppen.


Der er fundet tæt sammenhæng mellem utilstrækkelig bakteriesammensætning i tarmen og fedme, diabetes og kronisk inflammation. Og flere videnskabelige undersøgelser peger på, at jo flere bakterier der bor i tarmen, og jo flere forskellige arter der er, jo stærkere er helbredet.


Det er dog ikke kun tarmbakterierne, der er årsag til fedme og diabetes. Bl.a genetik og livsstil har også stor betydning. Det vigtige budskab er, at tarmbakterierne er en vigtig faktor at have med i planlægningen, når ubalancer i kroppen skal genoprettes. Og det er en faktor, som vi hver især kan påvirke gennem vores valg af livsstil og kostvaner.



Der er masser af liv i tarmen

Tarmen indeholder omkring 100 billioner (hundrede tusinde milliarder) bakterier, der tilsammen har en vægt på omkring 1,5 kg. Dette fantastiske samfund af mikroorganismer udgør 90% af cellerne i din krop. Det er faktisk kun 10% af cellerne i kroppen, der er dine egne. 

 

Der foregår så mange og livsvigtige metabolske processer i tarmen, at mikroorganismerne i tarmen egentlig skal betragtes og plejes som et selvstændigt organ - på linie med f.eks lever, hjerte og nyrer. Tarmens bakterieliv er det sted på kroppen, hvor der er den største bakteriesammensætning. Det er en slags superorganisme, der lever i symbiotisk relation med sin vært. Altså dig. 

 

Tarmbakterierne har mange forskelligartede opgaver. De producerer vitaminer og signalstoffer. De styrker immunsystemet, og nogle af bakterierne kan muligvis regulere immunforsvaret på en måde, der kan forebygge autoimmune sygdomme. 

 

Der findes typer af tarmbakterier, der producerer enzymer, der omdanner stoffer i grøntsager til kræfthæmmende molekyler. Og nogle af bakterierne har til opgave at kontrollere, hvordan kroppen danner hormoner. Tarmbakterierne styrer også tanker og følelser, så det er meget oplagt at kalde dem for din anden hjerne. De har stor påvirkning på din mentale sundhed.

 

Det giver så god mening, at spise sig til sunde tarmbakterier. At planlægge en kost, der gør det attraktivt for bakterierne at bo i tarmen og give dem gode vækstmuligheder. Det vil give dig dagligt velvære, og det er med til at give dig mere raskhed.

Der er desværre sket en fejl på siden. Her skulle have været et billede til nyhedsbrevet om præbiotika.

Probiotika, præbiotika......

Når det handler om tarmsundheden, er der lige nogle begreber det er godt at have styr på. Der er både probiotika, præbiotika, synbiotika, og så selvfølgelig antibiotika som de fleste kender.

 

Probiotika – ordet kommet fra græsk og betyder ”for livet”. Det er levende mikroorganismer, der har sundhedsfremmende egenskaber. Altså gavnlige bakterier.

 

Mange af de probiotiske bakterier er mælkesyrebakterier. Det er en gruppe af bakterier, der lever af kulhydrater fra vores kost. Når de spiser kulhydraterne sker det gennem en fermenteringsproces, hvor der produceres mælkesyre. Deraf navnet mælkesyrebakterier. 

 

En af forklaringer på, at mennesker der spiser mange kostfibre dagligt, har mindre risiko for fedme, diabetes, hjertekarsygdomme og tarmkræft skal findes i, at disse mennesker fodrer sine tarmbakterier så de stortrives. Bakterierne udvikler sig både i antal og i arter, når de har gode levevilkår, og fodres med kostfibre dagligt.

 

Når tarmbakterierne tygger sig igennem kostfibre, omdanner de dem til kortkædede fedtsyrer, som de bl.a bruger som energikilde. De kortkædede fedtsyrer bliver optaget i tarmens slimhinde, hvorfra de er med til at sænke blodsukkeret, øge insulinfølsomheden, hæmme inflammation og holde tarmen tæt.

 

Præbiotika – er kort fortalt de gavnlige bakteriers mad. Præbiotika består komplekse kulhydrater, også kaldet kostfibre. Kulhydrater er sukkerstoffer og de er kroppens primære energikilde. Normalt nedbrydes kulhydrater af vore egne enzymer i fordøjelsesprocessen og optages hurtigt i blodbanen som sukkerstoffer.

Men komplekse kulhydrater i form af kostfibre, føres ufordøjet ned til det sidste stykke af tyndtarmen og tyktarmen, hvor de fordøjes af tarmbakterierne, og giver en sundhedsskabende effekt i kroppen. Præbiotika er lækker mad for tarmbakterierne, og når du spiser mad der indeholder præbiotika, giver du dine tarmbakterier meget bedre levevilkår.

Præbiotika er f.eks inulin og frukto-oligosakkarider (FOS). Inulin findes i bl.a løg, hvidløg, jordskokker, julesalat, porre og asparges. Og inulin kan også købes som kosttilskud. Det smager sødt og kan brugs i smoothies og drys over morgenmad. Det skader ikke tænderne. Så det kan være en fin måde at søde sin mad på. FOS findes i frugt og grøntsager.


Vær obmærksom på nogle af disse præbiotiske fødevarer, hvis du lider af irritabel tarm (IBS). Spiser du f.eks fødevarer med højt indhold af FOS kan du risikere, at dine symptomer forværres. En FODMAP diæt kan være en måde at dulme symptomerne ved IBS. Du er velkommen til at kontakte mig, hvis du vil høre mere omkring FODMAP diæten eller irritabel tarm.
 

Præbiotika findes i mange forskellige madvarer. F.eks i fuldkorn, rodfrugter, grønne blade, som spinat, grønkål og julesalat. Du finder også præbiotika i Allium familien som er løg, porrer, purløg og hvidløg.  Og i kål, linser, bønner, kikærter, frugt og bær. Det betyder, at du med fordel kan tilføre et hav af planteføde i din kost, og på den måde sørge godt for dine tarmbakterier. 


Har du valgt at leve på en kostplan med masser af fedt og protein, og ingen kulhydrater (LCHF) så husk, at grøntsager hører til de sunde kulhydrater, der vedligeholder din tarmsundhed.
 

Og så lige et par ord om den udskældte kulhydratrige kartoffel: Den er bandlyst i mange diæter og kostretninger. Men det er nu synd. For den rummer mange gode næringsstoffer. Især til din tarmsundhed.


Kogte stivelsesrige madvarer, der står til dagen efter, er superfood til bakterierne. Kog kartofler med skræl, og lad dem overnatte i køleskabet. Stivelsen  bliver i forbindelse med nedkølingen til ufordøjelige fibre – den optimale næring for tarmbakterierne. Du kan gøre det samme trick med fuldkornsris og andre rodfrugter.

 

Synbiotika – er samarbejdet mellem probiotika og præbiotika. F.eks når du køber et kosttilskud med både probiotiske bakterier og præbiotika, evt i form af frugt-oligo-sakkarider (FOS).

 

I kosttilskud med probiotika, er der ofte tilført præbiotika, for at give de probiotiske bakterier en madpakke med på vejen ned gennem din fordøjelseskanal. De er jo levende organismer, og de har brug for føde for at overleve turen ned gennem fordøjelseskanalen. 

 

Antibiotika kender du. Det er bakteriedræbende midler, som det giver god mening at bruge ved særlige lejligheder. Du skal blot huske, at antibiotika også dræber mange af dine gavnlige bakterier. 

 

Antibiotika er de probiotiske bakteriers værste fjende. Især for små børn, da det er i de første leveår immunforsvaret udvikles, og har brug for at opbygge en sund mangfoldig og varieret tarmflora. Der er meget der tyder på, at når små børn får antibiotika, er der risiko for, at bakteriesammensætningen vil være mangelfuld gennem af livet.

 

Derfor skal du være særlig god ved dine tarmbakterier, når du har fået antibiotika. Både i din kost og evt i form at et tilskud af probiotiske bakterier.

Der er desværre sket en fejl på siden. Her skulle have været et billede til nyhedsbrevet om præbiotika.

Fermentering

Tarmbakterierne er vilde med grøntsager, præbiotika og fermenteret mad. Fermenteringsprocesser har været brugt i flere tusind år, og kan spores helt tilbage til kina, hvor man fermenterede kål for mere end 6.000 år siden.

 

Fermentring er en metabolsk proces, hvor kulhydrater bliver omdannet til alkohol eller organiske syrer. Processen kræver tilstedeværelse af enten gær eller bakterier. Øl og vin er fermenteret. Ligesom brød, der hæver ved hjælp af gær, hvor gæret omdanner sukker til kuldioxid, og får dejen til at hæve. 

 

For at en fermenteringsproces er sund for tarmbakterierne, skal den være probiotisk. Og det er hverken, øl, vin eller brød. For at fermenteringen skal betragtes som probiotisk og sund for tarmen, skal den være mælkesyregæret. Ordet er lidt misvisende, da der hverken er tale om en gærsvamp eller noget, der har med mælk at gøre.

 

Ved mælkesyregæring omdanner gavnlige bakterier madens sukkermolekyler til mælkesyre. Produktet får et surt miljø med en lav pH-værdi . Mælkesyren beskytter produktet mod at blive angrebet af uhensigtsmæssige/ sygdomsfremkaldende bakterier. Det er årsagen til, at det har været hensigtsmæssigt, at fermentere i gamle dage, hvor der ikke var adgang til køleskab og fryser, når fødevarer skulle holde sig over lang tid. Fermenteringsprocessen blev brugt til at konservere fødevarerne.

 

Det er det samme, der sker nede i din tarm, når du spiser fermenteret mad. Du sikrer en optimal pH-værdi i tarmen, og dette giver et godt miljø for de gavnlige bakterier, og et dårligt miljø for de uhensigtsmæssige bakterier.
 

Der er desværre sket en fejl på siden. Her skulle have været et billede til nyhedsbrevet om præbiotika.

Fermenterede mad er f.eks 

Surkål: fermenteret kål

Kimchi: japansk specialitet

Tempeh: fermenterede soyabønner

Kombucha: fermenteret te

Kefir: lavet på mælk eller vand

Du kan i princippet fermentere de fleste grøntsager. Det er en ny verden der åbner sig, når man begynder at fermentere. Du kan eksperimentere med smag og ingredienser. Og det er sjovt at se, hvordan maden udvikler sig. Her kan du finde inspiration til surkål og kombucha.

 

Er der så noget mad som tarmbakterierne ikke er så vilde med? Ja – helt bestemt. Og det er værd at huske, når du vil booste din tarmsundhed.

 

Sukker og tarmsundhed
Har du hang til sukker, så læs her. Der er lavet forsøg på mus, der viser, at når de fodres med sukker så ændres sammensætningen af bakterier i negativ retning. Og denne forandring af bakterierne sammensætning kan give nedsat kognitive færdigheder i form af dårligere hukommelse. 

 

Hvis du undrer dig over, hvorfor jeg refererer til forsøg med mus, så skyldes det, at det stadig er forholdsvis nyt, at der forskes så meget i vores tarmbakterier. Når der laves forskning på mennesker skal det være etisk forsvarligt. Det kan have sundhedsrisiko at ændre sammensætningen af tarmbakterierne, og det kan være årsagen til at der stadig forskes primært på mus og ikke mennesker.

Der er desværre sket en fejl på siden. Her skulle have været et billede til nyhedsbrevet om præbiotika.

Styrk din tarmsundhed

Få en sund og velfungerende fordøjelse med masser af grøntsager, præbiotika, fermenteret mad, og undgå sukker så vidt du kan. En fordøjelse er god, når du ikke mærker til den. Og når du har gang i systemet 1-3 gange om dagen uden problemer.

 

Virker din fordøjelse? Eller mærker du for meget til den? Er du oppustet eller træt? Føler du dig tung i maven? Prutter du for meget eller lugter dine prutter ualmindelig dårligt? Har du uren hud?

 

- så er der risiko for, at du har ubalancer i din fordøjelse. 

 

Er du nysgerrig på, hvad og hvem der lever i din tarm? Det kan du få undersøgt via en laboratorieprøve. Den kan give dig overblik over, om du har nok af de gavnlige bakterier og samtidig afsløre, om der bor uhensigtsmæssige bakterier, svampe eller parasitter i dit tarmsystem. Prøven viser også, hvordan du fordøjer din mad og om der er tegn på inflammation i tarmen.

 

Med en analyse har du mulighed for at være meget målrettet i de tiltag du gør for at få styr på din fordøjelse, din velvære og din sundhed.

 

Du er velkommen til at kontakte mig, hvis du vil vide mere om fordøjelsen eller bestille en laboratorieprøve. 

 

Kilder

Emmanuelle Le Chatelier et al., 2013, ”Richness of human gut microbiome correlates with metabolic markers”, Nature, volume 500, pages 541–546

 

Siobhan F. clarke et al., 2012, ”The gut microbiota and its relationship to diet and obesity”, Gut Microbes 3:3, 186-202 

 

Kelly, John R. et al. 2015, “Breaking down the Barriers: The Gut Microbiome, Intestinal Permeability and Stress-Related Psychiatric Disorders”, Frontiers in Cellular Neuroscience 9 (2015): 392. PMC. Web. 16 Feb. 2018.

 

Center for basic metabolic research, 

http://novonordiskfonden.dk/da/content/novo-nordisk-foundation-center-basic-metabolic-research

 

Gå videre til min hjemmeside
                                                       Tip en ven

Sunde og kærlige hilsner


 
Copyright © 2018 - SPIS DIG RASK - Alle rettigheder er forbeholdt.

Du modtager denne mail fordi du den *|OPTIN_DATE|* har tilmeldt dig listen Nyhedsbrev Spis dig rask
fra min hjemmeside eller fra et af mine foredrag/kurser. 


Spis dig rask post adresse
Smidstrupvej 71
3230 Græsted
Danmark


Vil du ændre hvordan du modtager mine emails?
Her kan du opdatere dine ændringer eller afmelde dig nyhedsbrevet

Tilmeld nyhedsbrev
>>>Tip en Ven<<<


NYHEDSBREV 22/2-2018

*|MC:SUBJECT|*
Der er desværre sket en fejl på siden. Her skulle have været et billede til nyhedsbrevet om præbiotika.
Share
Tweet
Forward

Har du styr på din tarmsundhed?

 

Kære

Gennem de seneste år er der kommet spændende fokus på vores tarmsundhed i både bøger, TV, aviser og blade. Det skyldes, at der på verdensplan nu forskes meget i ændringer i tarmbakterier og hvilken betydning det har for vores sundhed. Især hvilken relation ændringer i tarmbakteriesammensætningen har til kroniske sygdomme.

Der offentligøres dagligt videnskabelige artikler omkring livet i tarmen. Forskningsområdet er stadig relativt nyt. Resultaterne er spændende, også selv om  der ikke altid er tale om de helt store og dybdegående undersøgelser. Det interessante er, at der er påvist klar sammenhæng mellem sammensætningen af bakterier i tarmen og udvikling af kroniske sygdomme. 


Med konstant stigning i antallet af mennesker i Danmark, der får konstateret type-2 diabetes, hjertekarsygdomme og overvægt, er det spændende at få opmærksomheden rettet mod de hverdagstiltag, som vi hver især kan gøre, for at styrke vores trivsel og raskhed.


Danmark er også på landkortet, når det handler om forskning i tarmsundhed og mikroorganismerne, der bor og hersker i tarmsystemet. Danske forskere har ved hjælp af DNA undersøgelser af tarmindholdet hos et repræsentativt udsnit af den danske befolkning, i alt 292 danskere, kortlagt tarmindholdets bakteriesammensætning. De har nået til ret interessante resultater.


Studiet har vist, at omkring en fjerdedel af os har op mod 40% færre bakterier i tarmen end gennemsnittet. Og ikke nok med det. Denne gruppe af danskere har også færre bakterietyper end resten af danskerne, samtidig med at de har en overvægt af bakterier, der giver inflammation i kroppen.


Der er fundet tæt sammenhæng mellem utilstrækkelig bakteriesammensætning i tarmen og fedme, diabetes og kronisk inflammation. Og flere videnskabelige undersøgelser peger på, at jo flere bakterier der bor i tarmen, og jo flere forskellige arter der er, jo stærkere er helbredet.


Det er dog ikke kun tarmbakterierne, der er årsag til fedme og diabetes. Bl.a genetik og livsstil har også stor betydning. Det vigtige budskab er, at tarmbakterierne er en vigtig faktor at have med i planlægningen, når ubalancer i kroppen skal genoprettes. Og det er en faktor, som vi hver især kan påvirke gennem vores valg af livsstil og kostvaner.



Der er masser af liv i tarmen

Tarmen indeholder omkring 100 billioner (hundrede tusinde milliarder) bakterier, der tilsammen har en vægt på omkring 1,5 kg. Dette fantastiske samfund af mikroorganismer udgør 90% af cellerne i din krop. Det er faktisk kun 10% af cellerne i kroppen, der er dine egne. 

 

Der foregår så mange og livsvigtige metabolske processer i tarmen, at mikroorganismerne i tarmen egentlig skal betragtes og plejes som et selvstændigt organ - på linie med f.eks lever, hjerte og nyrer. Tarmens bakterieliv er det sted på kroppen, hvor der er den største bakteriesammensætning. Det er en slags superorganisme, der lever i symbiotisk relation med sin vært. Altså dig. 

 

Tarmbakterierne har mange forskelligartede opgaver. De producerer vitaminer og signalstoffer. De styrker immunsystemet, og nogle af bakterierne kan muligvis regulere immunforsvaret på en måde, der kan forebygge autoimmune sygdomme. 

 

Der findes typer af tarmbakterier, der producerer enzymer, der omdanner stoffer i grøntsager til kræfthæmmende molekyler. Og nogle af bakterierne har til opgave at kontrollere, hvordan kroppen danner hormoner. Tarmbakterierne styrer også tanker og følelser, så det er meget oplagt at kalde dem for din anden hjerne. De har stor påvirkning på din mentale sundhed.

 

Det giver så god mening, at spise sig til sunde tarmbakterier. At planlægge en kost, der gør det attraktivt for bakterierne at bo i tarmen og give dem gode vækstmuligheder. Det vil give dig dagligt velvære, og det er med til at give dig mere raskhed.

Der er desværre sket en fejl på siden. Her skulle have været et billede til nyhedsbrevet om præbiotika.

Probiotika, præbiotika......

Når det handler om tarmsundheden, er der lige nogle begreber det er godt at have styr på. Der er både probiotika, præbiotika, synbiotika, og så selvfølgelig antibiotika som de fleste kender.

 

Probiotika – ordet kommet fra græsk og betyder ”for livet”. Det er levende mikroorganismer, der har sundhedsfremmende egenskaber. Altså gavnlige bakterier.

 

Mange af de probiotiske bakterier er mælkesyrebakterier. Det er en gruppe af bakterier, der lever af kulhydrater fra vores kost. Når de spiser kulhydraterne sker det gennem en fermenteringsproces, hvor der produceres mælkesyre. Deraf navnet mælkesyrebakterier. 

 

En af forklaringer på, at mennesker der spiser mange kostfibre dagligt, har mindre risiko for fedme, diabetes, hjertekarsygdomme og tarmkræft skal findes i, at disse mennesker fodrer sine tarmbakterier så de stortrives. Bakterierne udvikler sig både i antal og i arter, når de har gode levevilkår, og fodres med kostfibre dagligt.

 

Når tarmbakterierne tygger sig igennem kostfibre, omdanner de dem til kortkædede fedtsyrer, som de bl.a bruger som energikilde. De kortkædede fedtsyrer bliver optaget i tarmens slimhinde, hvorfra de er med til at sænke blodsukkeret, øge insulinfølsomheden, hæmme inflammation og holde tarmen tæt.

 

Præbiotika – er kort fortalt de gavnlige bakteriers mad. Præbiotika består komplekse kulhydrater, også kaldet kostfibre. Kulhydrater er sukkerstoffer og de er kroppens primære energikilde. Normalt nedbrydes kulhydrater af vore egne enzymer i fordøjelsesprocessen og optages hurtigt i blodbanen som sukkerstoffer.

Men komplekse kulhydrater i form af kostfibre, føres ufordøjet ned til det sidste stykke af tyndtarmen og tyktarmen, hvor de fordøjes af tarmbakterierne, og giver en sundhedsskabende effekt i kroppen. Præbiotika er lækker mad for tarmbakterierne, og når du spiser mad der indeholder præbiotika, giver du dine tarmbakterier meget bedre levevilkår.

Præbiotika er f.eks inulin og frukto-oligosakkarider (FOS). Inulin findes i bl.a løg, hvidløg, jordskokker, julesalat, porre og asparges. Og inulin kan også købes som kosttilskud. Det smager sødt og kan brugs i smoothies og drys over morgenmad. Det skader ikke tænderne. Så det kan være en fin måde at søde sin mad på. FOS findes i frugt og grøntsager.


Vær obmærksom på nogle af disse præbiotiske fødevarer, hvis du lider af irritabel tarm (IBS). Spiser du f.eks fødevarer med højt indhold af FOS kan du risikere, at dine symptomer forværres. En FODMAP diæt kan være en måde at dulme symptomerne ved IBS. Du er velkommen til at kontakte mig, hvis du vil høre mere omkring FODMAP diæten eller irritabel tarm.
 

Præbiotika findes i mange forskellige madvarer. F.eks i fuldkorn, rodfrugter, grønne blade, som spinat, grønkål og julesalat. Du finder også præbiotika i Allium familien som er løg, porrer, purløg og hvidløg.  Og i kål, linser, bønner, kikærter, frugt og bær. Det betyder, at du med fordel kan tilføre et hav af planteføde i din kost, og på den måde sørge godt for dine tarmbakterier. 


Har du valgt at leve på en kostplan med masser af fedt og protein, og ingen kulhydrater (LCHF) så husk, at grøntsager hører til de sunde kulhydrater, der vedligeholder din tarmsundhed.
 

Og så lige et par ord om den udskældte kulhydratrige kartoffel: Den er bandlyst i mange diæter og kostretninger. Men det er nu synd. For den rummer mange gode næringsstoffer. Især til din tarmsundhed.


Kogte stivelsesrige madvarer, der står til dagen efter, er superfood til bakterierne. Kog kartofler med skræl, og lad dem overnatte i køleskabet. Stivelsen  bliver i forbindelse med nedkølingen til ufordøjelige fibre – den optimale næring for tarmbakterierne. Du kan gøre det samme trick med fuldkornsris og andre rodfrugter.

 

Synbiotika – er samarbejdet mellem probiotika og præbiotika. F.eks når du køber et kosttilskud med både probiotiske bakterier og præbiotika, evt i form af frugt-oligo-sakkarider (FOS).

 

I kosttilskud med probiotika, er der ofte tilført præbiotika, for at give de probiotiske bakterier en madpakke med på vejen ned gennem din fordøjelseskanal. De er jo levende organismer, og de har brug for føde for at overleve turen ned gennem fordøjelseskanalen. 

 

Antibiotika kender du. Det er bakteriedræbende midler, som det giver god mening at bruge ved særlige lejligheder. Du skal blot huske, at antibiotika også dræber mange af dine gavnlige bakterier. 

 

Antibiotika er de probiotiske bakteriers værste fjende. Især for små børn, da det er i de første leveår immunforsvaret udvikles, og har brug for at opbygge en sund mangfoldig og varieret tarmflora. Der er meget der tyder på, at når små børn får antibiotika, er der risiko for, at bakteriesammensætningen vil være mangelfuld gennem af livet.

 

Derfor skal du være særlig god ved dine tarmbakterier, når du har fået antibiotika. Både i din kost og evt i form at et tilskud af probiotiske bakterier.

Der er desværre sket en fejl på siden. Her skulle have været et billede til nyhedsbrevet om præbiotika.

Fermentering

Tarmbakterierne er vilde med grøntsager, præbiotika og fermenteret mad. Fermenteringsprocesser har været brugt i flere tusind år, og kan spores helt tilbage til kina, hvor man fermenterede kål for mere end 6.000 år siden.

 

Fermentring er en metabolsk proces, hvor kulhydrater bliver omdannet til alkohol eller organiske syrer. Processen kræver tilstedeværelse af enten gær eller bakterier. Øl og vin er fermenteret. Ligesom brød, der hæver ved hjælp af gær, hvor gæret omdanner sukker til kuldioxid, og får dejen til at hæve. 

 

For at en fermenteringsproces er sund for tarmbakterierne, skal den være probiotisk. Og det er hverken, øl, vin eller brød. For at fermenteringen skal betragtes som probiotisk og sund for tarmen, skal den være mælkesyregæret. Ordet er lidt misvisende, da der hverken er tale om en gærsvamp eller noget, der har med mælk at gøre.

 

Ved mælkesyregæring omdanner gavnlige bakterier madens sukkermolekyler til mælkesyre. Produktet får et surt miljø med en lav pH-værdi . Mælkesyren beskytter produktet mod at blive angrebet af uhensigtsmæssige/ sygdomsfremkaldende bakterier. Det er årsagen til, at det har været hensigtsmæssigt, at fermentere i gamle dage, hvor der ikke var adgang til køleskab og fryser, når fødevarer skulle holde sig over lang tid. Fermenteringsprocessen blev brugt til at konservere fødevarerne.

 

Det er det samme, der sker nede i din tarm, når du spiser fermenteret mad. Du sikrer en optimal pH-værdi i tarmen, og dette giver et godt miljø for de gavnlige bakterier, og et dårligt miljø for de uhensigtsmæssige bakterier.
 

Der er desværre sket en fejl på siden. Her skulle have været et billede til nyhedsbrevet om præbiotika.

Fermenterede mad er f.eks 

Surkål: fermenteret kål

Kimchi: japansk specialitet

Tempeh: fermenterede soyabønner

Kombucha: fermenteret te

Kefir: lavet på mælk eller vand

Du kan i princippet fermentere de fleste grøntsager. Det er en ny verden der åbner sig, når man begynder at fermentere. Du kan eksperimentere med smag og ingredienser. Og det er sjovt at se, hvordan maden udvikler sig. Her kan du finde inspiration til surkål og kombucha.

 

Er der så noget mad som tarmbakterierne ikke er så vilde med? Ja – helt bestemt. Og det er værd at huske, når du vil booste din tarmsundhed.

 

Sukker og tarmsundhed
Har du hang til sukker, så læs her. Der er lavet forsøg på mus, der viser, at når de fodres med sukker så ændres sammensætningen af bakterier i negativ retning. Og denne forandring af bakterierne sammensætning kan give nedsat kognitive færdigheder i form af dårligere hukommelse. 

 

Hvis du undrer dig over, hvorfor jeg refererer til forsøg med mus, så skyldes det, at det stadig er forholdsvis nyt, at der forskes så meget i vores tarmbakterier. Når der laves forskning på mennesker skal det være etisk forsvarligt. Det kan have sundhedsrisiko at ændre sammensætningen af tarmbakterierne, og det kan være årsagen til at der stadig forskes primært på mus og ikke mennesker.

Der er desværre sket en fejl på siden. Her skulle have været et billede til nyhedsbrevet om præbiotika.

Styrk din tarmsundhed

Få en sund og velfungerende fordøjelse med masser af grøntsager, præbiotika, fermenteret mad, og undgå sukker så vidt du kan. En fordøjelse er god, når du ikke mærker til den. Og når du har gang i systemet 1-3 gange om dagen uden problemer.

 

Virker din fordøjelse? Eller mærker du for meget til den? Er du oppustet eller træt? Føler du dig tung i maven? Prutter du for meget eller lugter dine prutter ualmindelig dårligt? Har du uren hud?

 

- så er der risiko for, at du har ubalancer i din fordøjelse. 

 

Er du nysgerrig på, hvad og hvem der lever i din tarm? Det kan du få undersøgt via en laboratorieprøve. Den kan give dig overblik over, om du har nok af de gavnlige bakterier og samtidig afsløre, om der bor uhensigtsmæssige bakterier, svampe eller parasitter i dit tarmsystem. Prøven viser også, hvordan du fordøjer din mad og om der er tegn på inflammation i tarmen.

 

Med en analyse har du mulighed for at være meget målrettet i de tiltag du gør for at få styr på din fordøjelse, din velvære og din sundhed.

 

Du er velkommen til at kontakte mig, hvis du vil vide mere om fordøjelsen eller bestille en laboratorieprøve. 

 

Kilder

Emmanuelle Le Chatelier et al., 2013, ”Richness of human gut microbiome correlates with metabolic markers”, Nature, volume 500, pages 541–546

 

Siobhan F. clarke et al., 2012, ”The gut microbiota and its relationship to diet and obesity”, Gut Microbes 3:3, 186-202 

 

Kelly, John R. et al. 2015, “Breaking down the Barriers: The Gut Microbiome, Intestinal Permeability and Stress-Related Psychiatric Disorders”, Frontiers in Cellular Neuroscience 9 (2015): 392. PMC. Web. 16 Feb. 2018.

 

Center for basic metabolic research, 

http://novonordiskfonden.dk/da/content/novo-nordisk-foundation-center-basic-metabolic-research

 

Gå videre til min hjemmeside
                                                       Tip en ven

Sunde og kærlige hilsner


 
Copyright © 2018 - SPIS DIG RASK - Alle rettigheder er forbeholdt.

Du modtager denne mail fordi du den *|OPTIN_DATE|* har tilmeldt dig listen Nyhedsbrev Spis dig rask
fra min hjemmeside eller fra et af mine foredrag/kurser. 


Spis dig rask post adresse
Smidstrupvej 71
3230 Græsted
Danmark


Vil du ændre hvordan du modtager mine emails?
Her kan du opdatere dine ændringer eller afmelde dig nyhedsbrevet

Tilmeld nyhedsbrev
>>>Tip en Ven<<<


2018-03-01T07:35:12+00:00
 
Grib muligheden
Start et personligt forløb
Kontakt mig direkte for at starte dit eget forløb med fokus på lige præcis dine behov - og kom i mål med en sund livsstil.
Ja tak - jeg vil gerne ringes op
close-link
Modtag mit nyhedsbrev
Bliv inspireret om mad og raskhed.
Abonner
close-image