Salat

Surkål

Surkål er en fermenteret kål. Den indeholde gavnlige mælkesyrebakterier, der styrker din tarmsundhed og giver dig en god fordøjelse.
Surkål er nemt at lave og det kræver som udgangspunkt kun to ingredienser – kål og salt. Og så lidt håndarbejde.

Du skal bruge en stor skål som du skal massere kålen i. Og gerne en præcis køkkenvægt. Og et stort glas med patentlukning.

Ingredienser

Antal: -

1 kg kål
20 g havsalt, groft

Fremgangsmåde

Det er nemt at lave surkål. Når du først har prøvet det en gang, så er det mere overskueligt at gøre til en vane.

Tag de yderste kålblade af kålhovedet og vask dem. Du skal bruge dem som låg til allersidst i processen.

Skær kålhovedet i 4 stykker. Skær stokken ud.
Skær kålstykkerne i fine strimler. Du skal have en mængde strimler, der svarer til 1 kg.
Kom strimlerne i en stor skål, sammen med saltet.
Masser nu saltet ind i kålen, lige indtil det begynder at afgive en god mængde saft. Det tager lidt tid. Måske 10 minutter.
Kom nu kål og saft op i patentglasset. Al kålen skal være dækket af saft. Læg de skyllede kålblade øverst i glasset som et låg, der kan holde den snittede kål nede i saften.
Der skal være lidt luft mellem dette kållåg og patentglassets låg. Ca 5 cm. Luk patentglasset og stil det på en tallerken i dit køkken. 

Nu er kålen klar til at fermentere. 

Det taget 2-4 uger før din surkål er klar. Alt afhængig af temperaturen i dit køkken.
I starten skal du åbne glasset hver dag og lukke luft ud. Det er for at undgå overtryk. Det er store krafter der er på spil her. I slutningen af fermenteringsprocessen, behøver du ikke åbne glasset dagligt.
Kålen skal smage surt. Når den gør det er den klar.

Note

Opbevar surkål i køleskabet.

Tip

De fleste typer surkål man kan købe i butikkerne er pasteuriserede. Det betyder, at surkålen har fået en varmebehandling, der kan gøre skade på de gavnlige bakterier. Vælger du at købe din surkål, kan du tjekke på glasset eller hos forhandleren, om den har været igennem en varmeproces.

Grib muligheden
Start et personligt forløb
Kontakt mig direkte for at starte dit eget forløb med fokus på lige præcis dine behov - og kom i mål med en sund livsstil.
Ja tak - jeg vil gerne ringes op
LUK


Modtag mit nyhedsbrev 

Bliv inspireret om mad og
rashed med spis dig rask
Abonnér
close-link
Scroll to Top