Det søde

Daddelkugler

Daddelkugler er sundt slik, som kan laves i uendelig mange versioner. De er næringsrige på sunde fedtstoffer og proteiner. Tørret frugt indeholder en del frugtsukker. Men på grund af indholdet af fedt og protein fra nødder og kerner bliver blodsukkeret ikke belastet uhensigtsmæssigt.

Daddelkugler er ret nemme at lave. Du kan lave dem med bare to ingredienser: dadler og  nødder. Med det udgangspunkt, kan du sammensætte dine egne favorit daddelkugler.

Brug en eller flere ingredienser fra “Tørret frugt”, “Fedt” og “Smag”:

Tørret frugt: dadler, abrikoser, rosiner, morbær, gojibær
Fedt: mandler, hasselnødder, pekan, macadamia, valnødder, kokosmel, cashew, solsikkekerner, hampefrø, kakaosmør, kokosolie
Smag: kakao, carob, vanilje, lakridsrodspulver, kanel, kardemomme, chili, matcha te, kaffe, romessens

Nedenfor har du et forslag på daddelkugler med appelsin-chokoladesmag.

Ingredienser

Antal: -

200 gr caschewnødder eller hasselnødder
400 gr Medjool dadler uden sten
Revet skal fra en økologisk appelsin
1 spsk jomfru kokosolie
2 spsk raw kakao
2 spsk kakaosmør, revet på et rivejern
et lille nip himalaya salt
Revet kokos til at trille kuglerne i

Fremgangsmåde

Til denne opskrift skal du bruge en foodprocessor.

Blend alt pånær revet kokos i foodprocessor til en ensartet masse. Det tager lidt tid før hele massen er blendet godt igennem. Skrab evt ned fra siderne en gang i mellem. Form til kugler og læg dem på en tallerken. Tril kuglerne i revet kokos. Stil på køl. 

Daddelkugler kan fryses. De tør meget hurtigt op, når de skal bruges.

Note

De bløde Medjool dadler er bedst til denne opskrift. De er nemme at blende sammen med nødder. Bruger du de helt tørre dadler, er det en fordel at lægge dem i blød i lidt vand eller appelsinsaft i et par timer, inden du blender.

Tip

Tilsæt proteinpulver og få daddelkugler, der har effekt som små energibomber. Perfekt til madpakken, en tur i skoven eller efter træning.

Grib muligheden
Start et personligt forløb
Kontakt mig direkte for at starte dit eget forløb med fokus på lige præcis dine behov - og kom i mål med en sund livsstil.
Ja tak - jeg vil gerne ringes op
LUK


Modtag mit nyhedsbrev 

Bliv inspireret om mad og
rashed med spis dig rask
Abonnér
close-link
Scroll to Top