Det søde

Blåbærkage med vaniljecreme

Blåbærkage med en bund af mandler og syrlig creme lavet på caschewnødder. Blåbær kan skiftes ud med alle andre typer bær. En skøn kage der ikke belaster dit blodsukker.

Ingredienser

Antal: -

Bund:
150 g mandelmel
100 g fuldkornsrismel
2 spsk kartoffelmel
1 nip himalayasalt
10 medjool dadler uden sten
2 spsk jomfru kokosolie
2-3 spsk koldt vand

Fyld:
450 g frosne blåbær
1 tsk agar agar
Rismalt sirup eller agave nektar til at søde med

Vaniljecreme:
2 dl cashewnødder, der har ligget i blød i 4 timer. Hæld vandet fra.
Saft fra 2 lime og skal fra 1 lime
2 tsk vaniljepulver eller kornene fra en stang vanilje
1 tsk loppefrøskaller

Mynteblade til pynt

Fremgangsmåde

Bund:
Blend alt undtagen vand til det er en ensartet masse. Tilsæt tilsidst en spsk vand ad gangen for at samle dejen. Pas på der ikke kommer for meget vand i. Sker det, så tilsæt lidt mere mandelmel.
Læg bagepapir på en bageplade. Tag dejen og form en rund kagebund. Brug evt en kagerulle helt forsigtigt. Fold kanten op så det ligner en tærtebund. Prik bunden et par steder med en gaffel. Bag i 180 grader varm ovn i ca 12-15 minutter. Kagebunden skal blive let gylden.
Kagebunden er blød når den kommer ud af ovnen. Pas på den ikke knækker. Afkøl kagen.

Fyld:
Varm forsigtigt blåbærene op i en gryde. Når de har afgivet væske tages 5 spsk fra og kommes i et glas og afkøles. Rør denne lille mængde saft med 1 tsk agar agar. Hæld blandingen op til blåbærene i gryden og rør rundt. Skal koges forsigtigt op og simre i 2 minutter. Tag gryden af og afkøl bærrene. Smag til med rismalt sirup eller agave nektar.
Hæld bærene over den afkølede kagebund og stil kagen i køleskabet. Fyldet stivner i løbet af 1 times tid.

Vaniljecreme:
Kom cashewnødder og lime i blenderen sammen med 1 dl vand. Blend til det bliver til en ensartet creme. Det tager et par minutter. Skrab ned fra blenderens sider en gang i mellem. Tilsæt til sidst loppefrøskaller og vanilje og blend det igennem. Cremen holder sig på køl 1-2 dage.

Note

Raw chokolade sødes normalt med kokospalmesukker. Det er krystalliseret saft udvundet af kokospalmeblomsternes nektar. Indeholder flere mineraler end almindeligt sukker og rørsukker. Har dog stadig en høj andel af sukrose.

Tip

Du kan evt smøre et lag smeltet mørk raw chokolade på den afkølede bund. Lad chokoladelaget stivne på køl inden du kommer bålbærfyldet på.

Du kan erstatte rismelet med samme mængde mandelmel, hvis du er på en kostplan uden ris og korn.

Grib muligheden
Start et personligt forløb
Kontakt mig direkte for at starte dit eget forløb med fokus på lige præcis dine behov - og kom i mål med en sund livsstil.
Ja tak - jeg vil gerne ringes op
LUK


Modtag mit nyhedsbrev 

Bliv inspireret om mad og
rashed med spis dig rask
Abonnér
close-link
Scroll til toppen