SMERTER

Har du haft smerter i lang tid og tager du ofte smertestillende medicin? 
Hvis du ikke før har prøvet at dykke ned i naturens skatkammer af smertedæmpende midler, så giv det en chance. Da så mange mennesker verden over lider af smerter, er der forsket meget i emnet. Også mad er afprøvet i forskningen, og en gennemgang af videnskabelige artikler viser hurtigt, at der er flere måder at gribe sine smerter an på. Der findes naturlige bivirkningsfrie løsninger til længerevarende smerter. 
Mange danskere lever med længerevarende smerter og dagligt indtag af smertestillende medicin. I følge Foreningen af Kroniske Smertepatienter lider 825.000 danskere af kroniske eller tilbagevendende smerter. 
Flere studier har vist, at de fleste mennesker, der lever med længerevarende smerter, oplever nedsat livskvalitet. Derudover kan en livsstil med smertestillende medicin også have flere uhensigtsmæssige bivirkninger. Der kan der være både sundhed og livskvalitet at hente for de, som finder ud af, hvad der kan minimere eller helt fjerne smerter. 
Begrebet kroniske smerter er svært at håndtere. Det ligger i begrebet, at det er en smertetilstand, der aldrig vil forbedres. Det gør, at mange vælger at forholde sig passivt til sine smerter. Passiv behandling er smertestillende medicin, og behandlinger som fysioterapi, massage, kiropraktik, hvor det er andre, der tager ansvaret for behandlingen.
Det er muligt at gå mere aktivt ind i smertemekanismerne og finde ud af, om der er nogle områder, hvor du kan støtte din krop, for at nedsætte dine smerter. Når du på den måde bliver aktiv i dine smerter, så får du også mere kontrol over din livskvalitet. 
Der findes flere naturlige tiltag, du kan prøve for at komme af med dine smerter. Allerførst handler det om at få forståelsen for nogle af de komplekse mekanismer, der foregår i kroppen ved smerter. 

Inflammation
Når der er smerter, er der også inflammation. Inflammation er egentlig en naturlig proces i kroppen, og der vil altid være et vist niveau af inflammation til stede. Problemet opstår først, når kroppens immunceller ikke er i stand til at holde inflammationen nede på et forsvarligt niveau, og inflammationen dermed bliver kronisk. 
Inflammation er en betændelsestilstand, og den medfører hævelse, rødme, varme og smerte. 
Hvis du f.eks falder, og får en skade på dit knæ, så opstår der helt naturligt en inflammation på det sted skaden er sket. Inflammationen starter en hel kaskade af processer. Immunceller bliver tilkaldt og aktiveret for at rydde op i det ødelagte væv, og sikre at nye celler bliver opbygget. I denne proces  hæver dit knæ, og bliver rødt og varmt, og du vil opleve smerte. 
Når immunforsvaret har gjort sit arbejde, og skaden i dit knæ er helet, så forsvinder de typiske tegn på, at du havde en inflammation. Hævelsen falder, varmen og rødmen forsvinder og smerten er væk. 
Hos nogle fortsætter immunforsvaret imidlertid med at reagere, selvom skaden er repareret. I stedet for at stoppe med at arbejde på at genopbygge det beskadigede væv i knæet, fortsætter immuncellerne processen, og der vil fortsat være hævelse, rødme, varme og smerte. En skade, der måske ville være repareret på et par dage, giver lige pludselig smerter i flere uger eller måneder. Hvis inflammationen ikke stoppes i tide, opstår en kronisk inflammation med risiko for, at den breder sig til andre steder i kroppen. 
Det er også muligt at have inflammation i kroppen uden at mærke det. Man kan f.eks have inflammation i tarmslimhinden i meget lang tid uden at opleve smerter. Med tiden kan den inflammatoriske tilstand blive kronisk og give smerter i både tarmsystem og andre steder i kroppen.

Smerter
Der findes to hovedtyper af fysiske smerter – nociceptive og neurogene. Nociceptive smerter stammer fra bevægeapparatet og indre organer. Det kan f.eks være smerter i led, muskler, seneskedehinde betændelse, brud på knogler, smerter i tarm eller galdeblære. De neurogne smerter stammer fra skader i nervevævet i hjerne eller nervebaner. Det kan f.eks være skader på nerver efter operation, diabetisk nervebetændelse eller fantomsmerter efter en amputation.
Smerter er en kompleks oplevelse, og vi oplever smerter forskelligt. Det vil sige, at hvis to personer udsættes for den samme hændelse, vil de med stor sandsynlighed opleve forskellig grad af smerter.
Din hjerne har en hel central rolle, når det handler om smerter. Det er nemlig din hjerne, der laver et signal til dig om, at der er smerter. Nyere smerteforskning har vist, at din hjerne fungerer som en beskytter for dig, hvis du er kommet til skade, eller hvis en skade er ved at blive forværret. Din hjerne sender smertesignal til dig, for at du skal stoppe op og ændre adfærd, så du kan hjælpe kroppen med at blive repareret.
Tag f.eks situationen med, at du falder og slår dit knæ. Det er ikke nede i dit knæ smertesignalerne kommer fra. Dit knæ sender besked til din hjerne om, at der er sket en skade. Din hjerne indsamler og databehandler nu alle mulige former for informationer fra kroppen. Lige fra omfanget af skaden i knæet til, hvordan du stopper skaden og hvordan du plejer at bruge dit knæ. Det er blot et lille udpluk af de information, der på ultra kort tid bliver samlet ind til hjernen, som så giver dig et smertesignal, så du ændrer din adfærd.
Hjernes besked til dig om smerte i dit knæ, er et tegn til dig om at noget er helt galt, og at du er nødt til at overveje, hvordan du vil gribe det an. Hjernen giver dig signalet for at beskytte dig. Du kan så belsutte dig for, at du vil rejse dig op efter dit fald, at du vil hvile knæet, om du vil sætte plaster på, hente hjælp osv.
Fortsætter dine knæsmerter nu over en meget lang periode, er der noget galt. Smertesignalerne fra hjernen skal stoppe, når skaden er repareret. Hvis hjernens signal om smerte ikke stopper, så er det måske din hjerne, der kører på højtryk og ikke for slukket for de mekanismer, der er med til at bringe ro i dit knæ. 

Er du aktiv i dine smerter?
Det er vigtigt, at alle der oplever smerter tages alvorligt. Uanset, om der lægeligt kan findes en forklaring på dine smerter, så er det din oplevelse, der er vigtig. Kan din læge ikke give dig en forklaring på, hvorfor du har længerevarende smerter, så skyldes det ikke, at du er hypokonder, opmærksomhedssøgende eller bare pivet. Smerter er reelle oplevelser, der skal tages alvorligt.
Mange vælger en passiv form for smertelindring ved længerevarende smerter. Smertestillende medicin er passiv behandling, og den udgør den største del af behandlingsstrategien hos de fleste med smerter. Hos andre virker manuel behandling hos massør, fyioterapeut, kiropraktor og osteopat. Nogle laver en kombination.
I 2016 offentliggjorde Statens Institut for Folkesundhed et studie, hvor 14.000 danskere havde besvaret spørgsmål om, hvilken medicin de havde taget indenfor de seneste 14 dage. Det viste sig, at 1,7 mio danskere havde taget smertestillende håndkøbsmedicin indenfor de 14 dage. Smertestillende medicin ligger som en klar nummer 1 på listen over danskernes medicinforbrug. Undersøgelsen fastslår også, at der er sket en stigning i forbruget af smertestillende medicin siden forrige undersøgelse i 2010.
Du kan prøve at tage en aktiv rolle i dine smerter ved at gennemgå din livsstil og ændre på den adfærd, der er med til at fastholde dig i smerter. Det kan være, at du opdager, at du kan påvirke dine smerter i positiv retning. Jo mere viden du får omkring dine smerter, og hvad der igangsætter dem, jo bedre er dine forudsætninger for at ændre på dem.

Når naturen kan smertedæmpe
De typiske smertestillende præparater er paracetamol, som findes i Panodil, Pamol og Pinex, og NSAID-midler, der findes i Ibuprofen.  Paracetamol og NSAID har forskellige virkningsmekanismer i kroppen.
NSAID står for Non-Steroid Anti-Inflammatorisk Drug. Det  virker anti-inflammatorisk og smertedæmpende, ved at hæmme dannelsen af prostaglandiner, det er årsag til inflammationen. Det sker via en hæmning af enzymet cyclooxygenase, også kaldet COX.
Paracetamols smertestillende mekanismer er komplekse og endnu ikke helt forstået. Der er enighed om, at paracetamol hæmmer prostaglandinerne, der er en del af smertemekanismerne i hjerne og krop. Paracetamol har i modsætning til NSAID midler ikke en anti-inflammatorisk effekt. Paracetamol er udelukkende smertedæmpende og febernedsættende. 

Gurkemeje er naturens eget NSAID
Det interessante er, at naturen har sine egne produkter med NSAID effekt. F.eks har gurkemeje med dens indhold af curcumin anti-inflammatorisk effekt, da den også hæmmer enzymet COX. Flere studier har vist, at dagligt indtag af curcumin kan virke smertedæmpende. Curcumin har også vist effekt på neurogene smerter, der ses ved diabetisk nervebetændelse.
For at opnå den bedste effekt af gurkemeje, skal den opvarmes, den skal indtages sammen med sort peber (piperin) og den skal indtages sammen med fedtstoffer, f.eks kokosolie. Prøv derfor at indføre gurkemeje som en fast del af din kost. Du kan købe gurkemejeroden i de fleste dagligvarebutikker. Vask den og riv den ned i din varme mad. Du kan også bruge gurkemejepulver. Her finder du opskrift på golden latte . Det er en nem og hyggelig måde at indtage gurkemeje på dagligt.
Vær opmærksom på, at gurkemeje har en let blodfortyndende effekt. Er du medicineret med blodfortyndende medicin, skal du være varsom med indtag af gurkemeje dagligt.
Er du blandt dem, der allerede laver gurkemeje- og ingefærshot, så husk at du forbedrer optagelsen af curcumin ved at tilsætte dit shot sort peber og lidt kokosolie.

Har du styr på dit fedt?
Hver gang du spiser mad sender du næringsstoffer og signaler ind i din krop. Når det handler om fedtstoffer er især dit valg af fedt vigtigt. Fedtstoffer kan enten dæmpe eller skrue op for inflammation. Når du har smerter giver det derfor god mening, at du er omhyggelig med dit valg af fedtstoffer i maden.
Fedtstoffer er livsvigtige. Flere fedtstoffer bliver kaldt for essensielle fedtstoffer, fordi din krop ikke kan producere dem selv. Du er nødt til at spise dig til dem igennem din kost. Når du spiser fedt i din mad, bruger kroppen fedtet som energikilde, til at bygge celler og hormoner og til at hjælpe dine celler med at optage de fedtopløselige vitaminer som A-, D-, E- og K-vitamin.
Alle dine celler består af en dobbelt membram, der er lavet af fedt og i denne membran er der indsatte proteiner, hvoraf nogle af dem fungerer som kanaler, pumper og transportproteiner. Membranen adskiller cellens indre (cytoplasma) fra omgivelserne omkring cellen. Membranen bygges ud fra de fedtstoffer du spiser. Cellemembranens funktionalitet er vigtig, da dens primære opgaver er at lukke næringsstoffer ind i cellen, og omvendt lukke affaldsstoffer ud af cellen. Når disse funktioner ikke virker optimalt, virker dine celler heller ikke optimalt. 
De fedtstoffer du spiser har forskellige påvirkninger på cellerne i din krop. Nogle fedtstoffer har pro-inflammatorisk effekt, hvor de er medvirkende årsag til at inflammationen i kroppen øges eller fastholdes. Andre fedtstoffer har en anti-inflammatorisk effekt, hvor de dæmper inflammation. Hvis du har haft længerevarende smerter i din krop, skal du stile mod en livsstil, der er anti-inflammatorisk og dermed dæmper inflammationsresponset i kroppen.
Da fedtstoffer sender vigtige signaler ind i dine celler, er det netop ikke ligegyldigt, hvilke typer fedt du vælger at spise. Der er forskel på, om du spiser stegt flæsk, fed fisk eller fedtstoffer fra planteriget som f.eks alger, nødder og kerner.
Flere studier har dokumenteret effekten af omega-3 fedtstoffer som smertedæmpende. Faktisk har flere af studierne vist, at omega-3 har samme effekt som NSAID præparater, som ibuprofen.
Et studie fra 2004 med 250 deltagere med ikke operationskrævende nakke- eller rygsmerter, der tog henholdsvis 1200 mg og 2400 mg omega-3 i form af fiskeolie, viste en tydelig smertedæmpende effekt uden bivirkninger. Effekten var faktisk lige så effektiv som ved ibuprofen.
Omega-3 findes især i hørfrø, valnødder, chiafrø, fede fisk og alger. Det er ikke omega-3 i sig selv, der er smertedæmpende. Det er primært indholdet af DHA (dokosa-hexaen-syre) og EPA (eikosa-pentaen-syre), der har den anti-inflammatoriske effekt. 
EPA og DHA er langkædede omega-3 fedtsyrer, der findes i fisk og alger. Fisk og fiskeolier indeholder EPA og DHA fordi fiskene har spist alger. Mennesker kan selv danne lidt EPA og DHA ud fra fedtsyren ALA (alphalinolensyre). ALA findes især i hørfrø, valnødder, græskarkerner.
Lever du vegansk kan du tilføre din kost alger eller tilskud med olie trukket ud af alger, og dermed få dækket dit daglige behov for EPA og DHA.

Kød versus plantemad
Har du dagligt smerter og spiser du en del kød, kan du også her gøre en forskel for at blive mere anti-inflammatorisk. 
Flere studier har vist en tendens til, at rødt kød og mælkeprodukter øger inflammation i kroppen. Rødt kød og mælkeprodukter indeholder omega-6 fedtsyren AA (arachidonsyre). Det er en fedtsyre, der i for store mængder kan øge kroppens inflammationsniveauer. 
Dette er et vigtigt punkt, hvor du kan være med til at påvirke dine smerter. Hører du til den store gruppe af danskere, der spiser kød næsten dagligt, så er min anbefaling, at du lægger din kost om i en mere plantebaseret retning. Flere studier har også vist at en plantebaseret kost nedsætter inflammationsniveauerne i kroppen. Grøntsager, bønner, kikærter og linser er med til at bringe din krop i en tilstand af mindre inflammation. 
Hvis du ønsker at spise kød, så vælg kød af god kvalitet. Dyr der har gået ude i den fri natur og spist græs, kløver og planter, indeholder faktisk omega-3 fedtsyrer, og er derfor ikke nær så inflammationsdannende som kød fra konventionelt opdrættet dyr.
Har du brug for inspiration til at udskifte dine animalske proteiner med plantebaserede proteiner, kan du hente opskrifter her.

Magnesium
Magnesium er er vigtigt mineral. Cellerne bruger magnesium til at danne enzymer, der indgår i mere end 300 forskellige enzymprocesser i kroppen. 
Magnesium findes især i græskarkerner, kakaopulver, paranødder, hørfrø, sesamfrø og mandler. Ønsker at du at prøve magnesium som smertestiller, er det ikke nok at tilføre det via din kost. Tilførsel af magnesium i form af kosttilskud kan have en  en smertedæmpende effekt. Vær opmærksom på, at magnsium kan give diarré, hvis du tager for store mængder.

Leaky gut – når tarmen bliver hullet
Dit tarmsystem skal være tæt og sikre, at det kun er ønskede stoffer fra tarmen, der kan trænge videre ud i blodbanen og påvirke resten af kroppen. På grund af uhensigtsmæssig livsstil lider mange af utæt tarm – uden at vide det. 
Utæt tarm har mange konsekvenser i hele kroppen, og er ikke kun lokaliseret i tarmen. Nyere forskning viser, at utæt tarm er tæt forbundet med bl.a kroniske smerter og autoimmune sygdomme. Du kan læse mere om utæt tarm her.

Find dine årsager til smerter
Har du kroniske smerter ønsker du naturligvis at få dæmpet dine smerter – og gerne komme dem helt til livs. Tager du smertestillende medicin, dæmper du dine smerter, men du fjerner ikke nødvendigvis de grundlæggende årsager til, at dine smerter bliver ved med at være til stede. 
Kroniske smerter behøver måske ikke være kroniske. Du kan booste din krop med næringsstoffer, så din krop bedre vil kunne bekæmpe det inflammationsrespons, der er sat i gang. Og endelig kan du prøve at komme til sagens kerne, og finde ud af, hvorfor dit immunsystem har igangsat en kronisk inflammation. 
Har du haft langvarige smerter, og bruger du smertedæmpende medicin til at holde smerterne for døren, så prøv at få udredt årsagerne til, at du bliver ved med at have en kronisk inflammation i kroppen. Det kan være vejen til at du kommer dine smerter helt til livs.
Årsagerne til smerter kan være komplekse. Det kan være en hjælp at få faglig støtte til at udrede de grundlæggende årsager.

Kilder
www.faks.dk
Leadley, R. M., Armstrong, N., Reid, K. J., Allen, A., Misso, K. V. and Kleijnen, J. (2014), ”Healthy Aging in Relation to Chronic Pain and Quality of Life in Europe”. Pain Pract, 14: 547–558. doi:10.1111/papr.12125
Jensen HAR, Christensen AI, Ekholm O, Davidsen M, Juel KSundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2013. Tema: Brug af medicin. København: Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet, 2016. 
Maroon, Joseph Charles et al. (2006), ”Omega-3 Fatty acids (fish oil) as an anti-inflammatory: an alternative to nonsteroidal anti-inflammatory drugs for discogenic pain”, Surgical Neurology , Volume 65 , Issue 4 , 326 – 331
www.sundhed.dk
Jóźwiak-Bebenista M, Nowak JZ (2014), ”Paracetamol: Mechanism of action, applictaions and safety concern”, Acta Poloniae Pharmaceutica ñ Drug Research, Vol. 71 No. 1 pp. 11-23, 2014 
Menon VP, Sudheer AR, (2007) ”Antioxidant and anti-inflammatory properties of curcumin”. Adv Exp Med Biol. 2007; 595:105-25
Zhu X, Li Q, Chang R, Yang D, Song Z, et al. (2014) Curcumin Alleviates Neuropathic Pain by Inhibiting p300/CBP Histone Acetyltransferase Activity- Regulated Expression of BDNF and Cox-2 in a Rat Model. PLoS ONE 9(3): e91303. doi:10.1371/journal.pone.0091303 
Bog: Functional Foods, Gurkemeje, Muusmann’forlag, 2017
Ley, Sylvia H et al. “Associations between Red Meat Intake and Biomarkers of Inflammation and Glucose Metabolism in Women.” The American Journal of Clinical Nutrition 99.2 (2014): 352–360. PMC. Web. 4 Mar. 2018
Hosseinpour-Niazi, S., Mirmiran, P., Fallah-Ghohroudi, A., & Azizi, F. (2015). ”Non-soya legume-based therapeutic lifestyle change diet reduces inflammatory status in diabetic patients: A randomised cross-over clinical trial”. British Journal of Nutrition, 114(2), 213-219.
Yousef AA1Al-deeb AE. (2013). ”A double-blinded randomised controlled study of the value of sequential intravenous and oral magnesium therapy in patients with chronic low back pain with a neuropathic component”. Anaesthesia. 2013 Mar;68(3):260-6.

SMERTER

Har du haft smerter i lang tid og tager du ofte smertestillende medicin? 
Hvis du ikke før har prøvet at dykke ned i naturens skatkammer af smertedæmpende midler, så giv det en chance. Da så mange mennesker verden over lider af smerter, er der forsket meget i emnet. Også mad er afprøvet i forskningen, og en gennemgang af videnskabelige artikler viser hurtigt, at der er flere måder at gribe sine smerter an på. Der findes naturlige bivirkningsfrie løsninger til længerevarende smerter. 
Mange danskere lever med længerevarende smerter og dagligt indtag af smertestillende medicin. I følge Foreningen af Kroniske Smertepatienter lider 825.000 danskere af kroniske eller tilbagevendende smerter. 
Flere studier har vist, at de fleste mennesker, der lever med længerevarende smerter, oplever nedsat livskvalitet. Derudover kan en livsstil med smertestillende medicin også have flere uhensigtsmæssige bivirkninger. Der kan der være både sundhed og livskvalitet at hente for de, som finder ud af, hvad der kan minimere eller helt fjerne smerter. 
Begrebet kroniske smerter er svært at håndtere. Det ligger i begrebet, at det er en smertetilstand, der aldrig vil forbedres. Det gør, at mange vælger at forholde sig passivt til sine smerter. Passiv behandling er smertestillende medicin, og behandlinger som fysioterapi, massage, kiropraktik, hvor det er andre, der tager ansvaret for behandlingen.
Det er muligt at gå mere aktivt ind i smertemekanismerne og finde ud af, om der er nogle områder, hvor du kan støtte din krop, for at nedsætte dine smerter. Når du på den måde bliver aktiv i dine smerter, så får du også mere kontrol over din livskvalitet. 
Der findes flere naturlige tiltag, du kan prøve for at komme af med dine smerter. Allerførst handler det om at få forståelsen for nogle af de komplekse mekanismer, der foregår i kroppen ved smerter. 

Inflammation
Når der er smerter, er der også inflammation. Inflammation er egentlig en naturlig proces i kroppen, og der vil altid være et vist niveau af inflammation til stede. Problemet opstår først, når kroppens immunceller ikke er i stand til at holde inflammationen nede på et forsvarligt niveau, og inflammationen dermed bliver kronisk. 
Inflammation er en betændelsestilstand, og den medfører hævelse, rødme, varme og smerte. 
Hvis du f.eks falder, og får en skade på dit knæ, så opstår der helt naturligt en inflammation på det sted skaden er sket. Inflammationen starter en hel kaskade af processer. Immunceller bliver tilkaldt og aktiveret for at rydde op i det ødelagte væv, og sikre at nye celler bliver opbygget. I denne proces  hæver dit knæ, og bliver rødt og varmt, og du vil opleve smerte. 
Når immunforsvaret har gjort sit arbejde, og skaden i dit knæ er helet, så forsvinder de typiske tegn på, at du havde en inflammation. Hævelsen falder, varmen og rødmen forsvinder og smerten er væk. 
Hos nogle fortsætter immunforsvaret imidlertid med at reagere, selvom skaden er repareret. I stedet for at stoppe med at arbejde på at genopbygge det beskadigede væv i knæet, fortsætter immuncellerne processen, og der vil fortsat være hævelse, rødme, varme og smerte. En skade, der måske ville være repareret på et par dage, giver lige pludselig smerter i flere uger eller måneder. Hvis inflammationen ikke stoppes i tide, opstår en kronisk inflammation med risiko for, at den breder sig til andre steder i kroppen. 
Det er også muligt at have inflammation i kroppen uden at mærke det. Man kan f.eks have inflammation i tarmslimhinden i meget lang tid uden at opleve smerter. Med tiden kan den inflammatoriske tilstand blive kronisk og give smerter i både tarmsystem og andre steder i kroppen.

Smerter
Der findes to hovedtyper af fysiske smerter - nociceptive og neurogene. Nociceptive smerter stammer fra bevægeapparatet og indre organer. Det kan f.eks være smerter i led, muskler, seneskedehinde betændelse, brud på knogler, smerter i tarm eller galdeblære. De neurogne smerter stammer fra skader i nervevævet i hjerne eller nervebaner. Det kan f.eks være skader på nerver efter operation, diabetisk nervebetændelse eller fantomsmerter efter en amputation.
Smerter er en kompleks oplevelse, og vi oplever smerter forskelligt. Det vil sige, at hvis to personer udsættes for den samme hændelse, vil de med stor sandsynlighed opleve forskellig grad af smerter.
Din hjerne har en hel central rolle, når det handler om smerter. Det er nemlig din hjerne, der laver et signal til dig om, at der er smerter. Nyere smerteforskning har vist, at din hjerne fungerer som en beskytter for dig, hvis du er kommet til skade, eller hvis en skade er ved at blive forværret. Din hjerne sender smertesignal til dig, for at du skal stoppe op og ændre adfærd, så du kan hjælpe kroppen med at blive repareret.
Tag f.eks situationen med, at du falder og slår dit knæ. Det er ikke nede i dit knæ smertesignalerne kommer fra. Dit knæ sender besked til din hjerne om, at der er sket en skade. Din hjerne indsamler og databehandler nu alle mulige former for informationer fra kroppen. Lige fra omfanget af skaden i knæet til, hvordan du stopper skaden og hvordan du plejer at bruge dit knæ. Det er blot et lille udpluk af de information, der på ultra kort tid bliver samlet ind til hjernen, som så giver dig et smertesignal, så du ændrer din adfærd.
Hjernes besked til dig om smerte i dit knæ, er et tegn til dig om at noget er helt galt, og at du er nødt til at overveje, hvordan du vil gribe det an. Hjernen giver dig signalet for at beskytte dig. Du kan så belsutte dig for, at du vil rejse dig op efter dit fald, at du vil hvile knæet, om du vil sætte plaster på, hente hjælp osv.
Fortsætter dine knæsmerter nu over en meget lang periode, er der noget galt. Smertesignalerne fra hjernen skal stoppe, når skaden er repareret. Hvis hjernens signal om smerte ikke stopper, så er det måske din hjerne, der kører på højtryk og ikke for slukket for de mekanismer, der er med til at bringe ro i dit knæ. 

Er du aktiv i dine smerter?
Det er vigtigt, at alle der oplever smerter tages alvorligt. Uanset, om der lægeligt kan findes en forklaring på dine smerter, så er det din oplevelse, der er vigtig. Kan din læge ikke give dig en forklaring på, hvorfor du har længerevarende smerter, så skyldes det ikke, at du er hypokonder, opmærksomhedssøgende eller bare pivet. Smerter er reelle oplevelser, der skal tages alvorligt.
Mange vælger en passiv form for smertelindring ved længerevarende smerter. Smertestillende medicin er passiv behandling, og den udgør den største del af behandlingsstrategien hos de fleste med smerter. Hos andre virker manuel behandling hos massør, fyioterapeut, kiropraktor og osteopat. Nogle laver en kombination.
I 2016 offentliggjorde Statens Institut for Folkesundhed et studie, hvor 14.000 danskere havde besvaret spørgsmål om, hvilken medicin de havde taget indenfor de seneste 14 dage. Det viste sig, at 1,7 mio danskere havde taget smertestillende håndkøbsmedicin indenfor de 14 dage. Smertestillende medicin ligger som en klar nummer 1 på listen over danskernes medicinforbrug. Undersøgelsen fastslår også, at der er sket en stigning i forbruget af smertestillende medicin siden forrige undersøgelse i 2010.
Du kan prøve at tage en aktiv rolle i dine smerter ved at gennemgå din livsstil og ændre på den adfærd, der er med til at fastholde dig i smerter. Det kan være, at du opdager, at du kan påvirke dine smerter i positiv retning. Jo mere viden du får omkring dine smerter, og hvad der igangsætter dem, jo bedre er dine forudsætninger for at ændre på dem.

Når naturen kan smertedæmpe
De typiske smertestillende præparater er paracetamol, som findes i Panodil, Pamol og Pinex, og NSAID-midler, der findes i Ibuprofen.  Paracetamol og NSAID har forskellige virkningsmekanismer i kroppen.
NSAID står for Non-Steroid Anti-Inflammatorisk Drug. Det  virker anti-inflammatorisk og smertedæmpende, ved at hæmme dannelsen af prostaglandiner, det er årsag til inflammationen. Det sker via en hæmning af enzymet cyclooxygenase, også kaldet COX.
Paracetamols smertestillende mekanismer er komplekse og endnu ikke helt forstået. Der er enighed om, at paracetamol hæmmer prostaglandinerne, der er en del af smertemekanismerne i hjerne og krop. Paracetamol har i modsætning til NSAID midler ikke en anti-inflammatorisk effekt. Paracetamol er udelukkende smertedæmpende og febernedsættende. 

Gurkemeje er naturens eget NSAID
Det interessante er, at naturen har sine egne produkter med NSAID effekt. F.eks har gurkemeje med dens indhold af curcumin anti-inflammatorisk effekt, da den også hæmmer enzymet COX. Flere studier har vist, at dagligt indtag af curcumin kan virke smertedæmpende. Curcumin har også vist effekt på neurogene smerter, der ses ved diabetisk nervebetændelse.
For at opnå den bedste effekt af gurkemeje, skal den opvarmes, den skal indtages sammen med sort peber (piperin) og den skal indtages sammen med fedtstoffer, f.eks kokosolie. Prøv derfor at indføre gurkemeje som en fast del af din kost. Du kan købe gurkemejeroden i de fleste dagligvarebutikker. Vask den og riv den ned i din varme mad. Du kan også bruge gurkemejepulver. Her finder du opskrift på golden latte . Det er en nem og hyggelig måde at indtage gurkemeje på dagligt.
Vær opmærksom på, at gurkemeje har en let blodfortyndende effekt. Er du medicineret med blodfortyndende medicin, skal du være varsom med indtag af gurkemeje dagligt.
Er du blandt dem, der allerede laver gurkemeje- og ingefærshot, så husk at du forbedrer optagelsen af curcumin ved at tilsætte dit shot sort peber og lidt kokosolie.

Har du styr på dit fedt?
Hver gang du spiser mad sender du næringsstoffer og signaler ind i din krop. Når det handler om fedtstoffer er især dit valg af fedt vigtigt. Fedtstoffer kan enten dæmpe eller skrue op for inflammation. Når du har smerter giver det derfor god mening, at du er omhyggelig med dit valg af fedtstoffer i maden.
Fedtstoffer er livsvigtige. Flere fedtstoffer bliver kaldt for essensielle fedtstoffer, fordi din krop ikke kan producere dem selv. Du er nødt til at spise dig til dem igennem din kost. Når du spiser fedt i din mad, bruger kroppen fedtet som energikilde, til at bygge celler og hormoner og til at hjælpe dine celler med at optage de fedtopløselige vitaminer som A-, D-, E- og K-vitamin.
Alle dine celler består af en dobbelt membram, der er lavet af fedt og i denne membran er der indsatte proteiner, hvoraf nogle af dem fungerer som kanaler, pumper og transportproteiner. Membranen adskiller cellens indre (cytoplasma) fra omgivelserne omkring cellen. Membranen bygges ud fra de fedtstoffer du spiser. Cellemembranens funktionalitet er vigtig, da dens primære opgaver er at lukke næringsstoffer ind i cellen, og omvendt lukke affaldsstoffer ud af cellen. Når disse funktioner ikke virker optimalt, virker dine celler heller ikke optimalt. 
De fedtstoffer du spiser har forskellige påvirkninger på cellerne i din krop. Nogle fedtstoffer har pro-inflammatorisk effekt, hvor de er medvirkende årsag til at inflammationen i kroppen øges eller fastholdes. Andre fedtstoffer har en anti-inflammatorisk effekt, hvor de dæmper inflammation. Hvis du har haft længerevarende smerter i din krop, skal du stile mod en livsstil, der er anti-inflammatorisk og dermed dæmper inflammationsresponset i kroppen.
Da fedtstoffer sender vigtige signaler ind i dine celler, er det netop ikke ligegyldigt, hvilke typer fedt du vælger at spise. Der er forskel på, om du spiser stegt flæsk, fed fisk eller fedtstoffer fra planteriget som f.eks alger, nødder og kerner.
Flere studier har dokumenteret effekten af omega-3 fedtstoffer som smertedæmpende. Faktisk har flere af studierne vist, at omega-3 har samme effekt som NSAID præparater, som ibuprofen.
Et studie fra 2004 med 250 deltagere med ikke operationskrævende nakke- eller rygsmerter, der tog henholdsvis 1200 mg og 2400 mg omega-3 i form af fiskeolie, viste en tydelig smertedæmpende effekt uden bivirkninger. Effekten var faktisk lige så effektiv som ved ibuprofen.
Omega-3 findes især i hørfrø, valnødder, chiafrø, fede fisk og alger. Det er ikke omega-3 i sig selv, der er smertedæmpende. Det er primært indholdet af DHA (dokosa-hexaen-syre) og EPA (eikosa-pentaen-syre), der har den anti-inflammatoriske effekt. 
EPA og DHA er langkædede omega-3 fedtsyrer, der findes i fisk og alger. Fisk og fiskeolier indeholder EPA og DHA fordi fiskene har spist alger. Mennesker kan selv danne lidt EPA og DHA ud fra fedtsyren ALA (alphalinolensyre). ALA findes især i hørfrø, valnødder, græskarkerner.
Lever du vegansk kan du tilføre din kost alger eller tilskud med olie trukket ud af alger, og dermed få dækket dit daglige behov for EPA og DHA.

Kød versus plantemad
Har du dagligt smerter og spiser du en del kød, kan du også her gøre en forskel for at blive mere anti-inflammatorisk. 
Flere studier har vist en tendens til, at rødt kød og mælkeprodukter øger inflammation i kroppen. Rødt kød og mælkeprodukter indeholder omega-6 fedtsyren AA (arachidonsyre). Det er en fedtsyre, der i for store mængder kan øge kroppens inflammationsniveauer. 
Dette er et vigtigt punkt, hvor du kan være med til at påvirke dine smerter. Hører du til den store gruppe af danskere, der spiser kød næsten dagligt, så er min anbefaling, at du lægger din kost om i en mere plantebaseret retning. Flere studier har også vist at en plantebaseret kost nedsætter inflammationsniveauerne i kroppen. Grøntsager, bønner, kikærter og linser er med til at bringe din krop i en tilstand af mindre inflammation. 
Hvis du ønsker at spise kød, så vælg kød af god kvalitet. Dyr der har gået ude i den fri natur og spist græs, kløver og planter, indeholder faktisk omega-3 fedtsyrer, og er derfor ikke nær så inflammationsdannende som kød fra konventionelt opdrættet dyr.
Har du brug for inspiration til at udskifte dine animalske proteiner med plantebaserede proteiner, kan du hente opskrifter her.

Magnesium
Magnesium er er vigtigt mineral. Cellerne bruger magnesium til at danne enzymer, der indgår i mere end 300 forskellige enzymprocesser i kroppen. 
Magnesium findes især i græskarkerner, kakaopulver, paranødder, hørfrø, sesamfrø og mandler. Ønsker at du at prøve magnesium som smertestiller, er det ikke nok at tilføre det via din kost. Tilførsel af magnesium i form af kosttilskud kan have en  en smertedæmpende effekt. Vær opmærksom på, at magnsium kan give diarré, hvis du tager for store mængder.

Leaky gut – når tarmen bliver hullet
Dit tarmsystem skal være tæt og sikre, at det kun er ønskede stoffer fra tarmen, der kan trænge videre ud i blodbanen og påvirke resten af kroppen. På grund af uhensigtsmæssig livsstil lider mange af utæt tarm - uden at vide det. 
Utæt tarm har mange konsekvenser i hele kroppen, og er ikke kun lokaliseret i tarmen. Nyere forskning viser, at utæt tarm er tæt forbundet med bl.a kroniske smerter og autoimmune sygdomme. Du kan læse mere om utæt tarm her.

Find dine årsager til smerter
Har du kroniske smerter ønsker du naturligvis at få dæmpet dine smerter – og gerne komme dem helt til livs. Tager du smertestillende medicin, dæmper du dine smerter, men du fjerner ikke nødvendigvis de grundlæggende årsager til, at dine smerter bliver ved med at være til stede. 
Kroniske smerter behøver måske ikke være kroniske. Du kan booste din krop med næringsstoffer, så din krop bedre vil kunne bekæmpe det inflammationsrespons, der er sat i gang. Og endelig kan du prøve at komme til sagens kerne, og finde ud af, hvorfor dit immunsystem har igangsat en kronisk inflammation. 
Har du haft langvarige smerter, og bruger du smertedæmpende medicin til at holde smerterne for døren, så prøv at få udredt årsagerne til, at du bliver ved med at have en kronisk inflammation i kroppen. Det kan være vejen til at du kommer dine smerter helt til livs.
Årsagerne til smerter kan være komplekse. Det kan være en hjælp at få faglig støtte til at udrede de grundlæggende årsager.

Kilder
www.faks.dk
Leadley, R. M., Armstrong, N., Reid, K. J., Allen, A., Misso, K. V. and Kleijnen, J. (2014), ”Healthy Aging in Relation to Chronic Pain and Quality of Life in Europe”. Pain Pract, 14: 547–558. doi:10.1111/papr.12125
Jensen HAR, Christensen AI, Ekholm O, Davidsen M, Juel KSundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2013. Tema: Brug af medicin. København: Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet, 2016. 
Maroon, Joseph Charles et al. (2006), ”Omega-3 Fatty acids (fish oil) as an anti-inflammatory: an alternative to nonsteroidal anti-inflammatory drugs for discogenic pain”, Surgical Neurology , Volume 65 , Issue 4 , 326 - 331
www.sundhed.dk
Jóźwiak-Bebenista M, Nowak JZ (2014), ”Paracetamol: Mechanism of action, applictaions and safety concern”, Acta Poloniae Pharmaceutica ñ Drug Research, Vol. 71 No. 1 pp. 11-23, 2014 
Menon VP, Sudheer AR, (2007) ”Antioxidant and anti-inflammatory properties of curcumin”. Adv Exp Med Biol. 2007; 595:105-25
Zhu X, Li Q, Chang R, Yang D, Song Z, et al. (2014) Curcumin Alleviates Neuropathic Pain by Inhibiting p300/CBP Histone Acetyltransferase Activity- Regulated Expression of BDNF and Cox-2 in a Rat Model. PLoS ONE 9(3): e91303. doi:10.1371/journal.pone.0091303 
Bog: Functional Foods, Gurkemeje, Muusmann’forlag, 2017
Ley, Sylvia H et al. “Associations between Red Meat Intake and Biomarkers of Inflammation and Glucose Metabolism in Women.” The American Journal of Clinical Nutrition 99.2 (2014): 352–360. PMC. Web. 4 Mar. 2018
Hosseinpour-Niazi, S., Mirmiran, P., Fallah-Ghohroudi, A., & Azizi, F. (2015). ”Non-soya legume-based therapeutic lifestyle change diet reduces inflammatory status in diabetic patients: A randomised cross-over clinical trial”. British Journal of Nutrition, 114(2), 213-219.
Yousef AA1Al-deeb AE. (2013). ”A double-blinded randomised controlled study of the value of sequential intravenous and oral magnesium therapy in patients with chronic low back pain with a neuropathic component”. Anaesthesia. 2013 Mar;68(3):260-6.
2018-04-18T12:24:46+00:00
 
Grib muligheden
Start et personligt forløb
Kontakt mig direkte for at starte dit eget forløb med fokus på lige præcis dine behov - og kom i mål med en sund livsstil.
Ja tak - jeg vil gerne ringes op
close-link
Modtag mit nyhedsbrev
Bliv inspireret om mad og raskhed.
Abonner
close-image