OVERGANGSALDER

Har du tydelige symptomer på, at du er kommet i overgangsalder, så er du ikke alene. Overgangsalder er en tid, der påvirker mange kvinder både fysisk og mentalt. Hvor nogle kvinder kommer igennem deres overgangsalder uden at mærke til det, oplever de fleste kvinder symptomer på humør og krop. 
Typiske symptomer hos kvinder i overgangsalderen er hede-/svedeture, vaginal tørhed, nedsat sexlyst, træthed, nedtrykthed, dårlig nattesøvn og ledsmerter.
Overgangsalderen er en ny tid. Både mentalt og fysisk. Det er en hormonel rutsjetur, hvor de kvindelige kønshormoner skal til at finde ny balance. De fleste kvinder, der oplever væsentlige symptomer på overgangsalderen, har mulighed for at komme godt igennem overgangsalderen på en naturlig måde. Det handler om at få overblik over sine hormoner og livsstil. Og så finde ud af, hvorfor der er hormonel ubalance. 

Overgangsalderens faser
Overgangsalderen er tiden omkring de sidste menstruationer, og den opdeles i fire forskellige faser.
  • Præmenopause er årene inden menopause, hvor menstruationerne er regelmæssige hver måned.
  • Perimenopause er årene omkring menopausen. Østradiol niveauet svinger meget, og hedeture og uregelmæssige menstruationer er typiske symptomer. Der kan gå flere måneder mellem menstruationer. Først når der ingen blødning har været i et år, har man nået menopausen.
  • Menopause er tidspunktet for den sidste menstruation. Blødningerne stopper ganske enkelt fordi der ikke er flere ægceller tilbage. Man kan have nået menopausen uden at vide det. Det skyldes, at man først kan fastslå menopausen 1 år efter sidste blødning. Nu er både østradiol og progesteron lavt. Middelalderen for menopause er ca 50 år.
  • Post menopause er når kvinden har været uden menstruation i 1 år. Østradiol og progesteron er nu mere stabile, dog stadig lave. Mange kvinder oplever i denne fase, at hede- og svedeturene forsvinder, humøret og søvnen forbedres. 

Østrogenerne
Overgangsalderen handler om hormoner. Især de kvindelige kønshormoner indenfor gruppen østrogener.
Østrogen er betegnelsen for en gruppe af kvindelige kønshormoner. De naturlige østrogener produceres i æggestokke, binyrer og fedtvæv. Østrogen har en afgørende rolle i mange forskellige processer i kroppen. Lige fra frugtbarhed og sexlyst til knoglesundhed, humør, temperaturkontrol og hudens elasticitet.
Der er to ting vi skal forholde os til, når det handler om østrogen:
  1. I hvilken mængde kroppen danner østrogener
  2. Hvordan kroppen skiller sig af med østrogener, når der ikke er brug for dem mere
Østrogen dannes ud fra kolesterol i en steroidhormon syntese, hvor bl.a progesteron og testosteron er omdannes til østrogen. Og østrogen er ikke bare østrogen. Der findes flere af slagsen, og de er gode at have lidt styr på i forbindelse med overgangsalderen. 
Her er lidt info omkring de tre vigtigste østrogener– østradiol, østron og østriol.
  • Østradiol er et biologisk aktivt hormon, og det er den østrogentype, der er i størst koncentration hos ikke-gravide kvinder. Det dannes primært i æggestokkene, og er det hormon, der har den stærkeste binding til østrogenreceptorer. Østradiol er ansvarlig for celledeling, hvilket er smart under en graviditet. Bliver østradiol for dominerende kan det være medvirkende til inflammation, vægtøgning og kræft. 
  • Østron er en form for et lagerhormon, der kan laves om til Østradiol. Østron produceres i æggestokke, binyrer og fedtvæv. Østron betragtes som et meget potent hormon, idet det kan transformeres til en potentiel skadelig form af østrogen 4-OHE1 (4-hydroxyoestrone) og 16α-OHE1 (16α-hydroxyoestrone) i forbindelse med leverens afgiftning af østrogen. Det er årsagen til, at det er vigtigt at støtte sin lever i dens arbejde med at afgifte brugte østrogener. En ophobning af for mange østrogener kan være medvirkende årsag til bl.a kræft og skader på DNA.
  • Østriol dannes i binyrer, lever og æggestokke. Sikrer sunde slimhinder, og hæmmer østradiols inflammationfremmende virkning. Det er et vigtigt hormon i overgangsalderen, da det er denne form for østrogen, der bl.a er ansvarlig for at holde slimhinder sunde og smidige.
Østrogenerne udretter forskellige opgaver i kroppen og de skal gerne balanceres. Østrogen kan komme endnu mere ud af balance, hvis du udsættes for østrogentyper, der ikke er dannet af kroppen selv. Hvor nogle typer af disse fremmede østrogener kan være sundhedsfremmende har andre af mere skadelig karakter.

Østrogener udenfor kroppen
Udover de østrogener, der dannes i kroppen, findes der også østrogener omkring os, som har påvirkning i både positiv og negativ retning.
  • Phytoøstrogener
  • Xenoøstrogener (fremmedøstrogener)
  • Syntetiske østrogener

Phytoøstrogener – også kaldet planteøstrogener
er østrogener, der stammer fra planter som fx soya, rødkløver, bælgfrugter, nødder, kerner og frø. Planteøstrogener kan hjælpe dig igennem overgangsalderen, fordi de øger dit niveau af østrogener i kroppen, nu hvor du selv producerer mindre østrogen. Phytoøstrogener sætter sig på dine cellers østrogenreceptorer ligesom dine egne producerede østrogener.

Xenoøstrogener
 
er fremmede stoffer, der har en meget kraftig østrogenlignende effekt i kroppen. Xenoøstrogener er hormonforstyrrende stoffer, der sætter sig på cellernes receptorer, og forstyrrer dine egne hormoners effekt. De har særligt de negative virkninger fra østrogen (primært østradiol) og ingen af de gode virkninger. Det betyder at de f.eks medvirker til en kraftigere celledeling end kroppens eget østradiol, og det har en uheldig effekt. En ukontrolleret celledeling har risiko for at udvikle sig til kræft.
De blokerer også for dine egne hormoner, så de ikke bliver brugt optimalt. Da xenoøstrogener ophobes i kroppen i lang tid, tror kroppen, at der er østrogen nok, og derfor nedsætter den automatisk produktionen af østrogen. Og det er med til at give endnu flere symptomer i overgangsalderen.
Vi er omgivet af xenoøstrogener i vores hverdag. De findes i ftalater, dioxiner, triclosan og Bisphenol A. Det er kemiske stoffer, der er svært nedbrydelige i naturen. Det betyder, at de findes mange steder. Både i vores mad, drikkevand og produkter vi omgiver os med som f.eks hudpleje, solcreme, neglelak, rengøringsmidler, dåsemad, plastikprodukter osv. 
For at få en sundere og mere smidig overgangsalder skal du undgå at udsætte dig for xenoøstrogener. Afgiftning af xenoøstrogener er også nødvendigt for at få mere balance i kønshormoner.

Syntetiske østrogener 
er medicinsk østrogen, typisk i form af østradiol, og de findes i f.eks p-piller. Syntetiske østrogener er fremmede for kroppen. De har nogle af østrogens virkninger, men ikke dem alle. Syntetiske hormoner har et enkelt formål, og rummer ikke alle de funktioner, som kroppens eget østrogen har. De kan heller ikke indgå i kroppens egen steroidhormon syntese, hvilket kan resultere i, at de kan lave ubalancer i hormonerne.

Din lever er en central spiller i overgangsalderen
Østrogener, der har udtjent deres rolle eller som er i overskud, skal ikke cirkulere rundt i kroppen, da et overkud af østrogener skaber ubalancer. Både kroppens egne producerede østrogener og fremmede østrogener skal gerne afgiftes effektivt, inden de når at lave skade på cellerne. Og her er det leveren der er på arbejde. Støt din lever ved at drikke rent vand, spise masser af grøntsager, bær og frugter. Bitre urter støtter leveren. Har du mange symptomer vil jeg anbefale dig, at du søger faglig vejledning til din leverafgiftning.

Tænk på dine knogler i god tid
Overgangsalder og knogler hænger sammen. Østrogen er med til at holde knogler sunde og stærke. Østrogen er med til at indbygge kalk i knoglerne. Det sker i en fin balance sammen med bl.a D-vitamin og magnesium. Når overgangsalderen har en betydning for knoglestrukturen, skyldes det, at østrogenniveauerne jo netop falder, når kvinden går ind i overgangsalderen.
Osteoporose – også kaldet knogleskørhed – er en tilstand, hvor knoglerne bliver porøse. Knogler er levende væv. Og ved osteoporose, er der mere fart på knoglenedbrydningen end der er på knogleopbygningen. Ældre kvinder og kvinder i overgangsalderen er i risikogruppen for at udvikle osteoporose. Tab af knoglemasse kan også øges ved tidlig overgangsalder. 
Flere studier har vist en direkte sammenhæng mellem osteoporose og det daglige indtag af planteføde. Et højt indtag af grøntsager og frugt, har positiv effekt på knoglesundheden hos kvinder i overgangsalderen. Grøntsager og frugt består af mange forskellige mikronæringsstoffer, som f.eks kalium, magnesium, calcium og vitaminer. Du kan finde inspiration til plantemad her.

Syrebase balancen
En plantebaseret kost er generelt med til at lave en god syrebase balance i kroppen.
En vestlig kost betyder for mange kvinder (og mænd), at der bliver for surt i kroppens indre miljø. Kød, mælkeprodukter, brød, sukker, alkohol og fastfood er syredannende fødevarer. Det skyldes at en kost, der især består af korn og animalske proteiner som æg, fisk og kød, indeholder de svovlbaserede aminosyrer methionin og cystein. Disse aminosyrer laver syrer, når de omsættes i kroppen. 
At rykke sin kost i en mere plantebaseret retning vil oftest give en bedre balance mellem syre og base. Grøntsager, frugt, bær, nødder, krydderurter og urteteer er med til at gøre kroppen mere basisk på grund af deres høje mineralindhold. 
Der er mange andre faktorer, der også spiller ind i overgangsalderen. Insulin og stresshormonet kortisol påvirker mængden af østrogener, og er derfor også relevante at få overblik over. Det kan virke uoverskueligt at lægge sin kost om, så derfor start med de tiltag der giver bonus. Start med de små skridt, der giver stort udbytte. Spis dig til et stabilt blodsukker. Spis masser af grøntsager. Undgå sukker, alkohol og for meget brød og kød. Så er du på rette vej.

Vær forberedt
Er du midt i eller på vej ind i overgangsalderen, og oplever du symptomer som er overvældende for din livskvalitet, er din kost og livsstil et naturligt og sundt sted at begynde at lave forandringer. Der er mange faktorer, der har betydning, når der er rod i kønshormonerne og overgangsalderen er blevet til en besværlig tid. 
Er du ikke kommet i overgangsalder endnu, kan en strategi være, at du er forberedt.
Når der rettes op på ubalancer i kroppen, og der kommer mere ro på hormonsystemet inden overgangsalderen, er der stor sandsynlighed for at den bliver lettere at komme igennem.

Kilder
Hoga, Luiza; Rodolpho, Juliana; Gonçalves, Bruna; Quirino, Bruna. Women’s experience of menopause: a systematic review of qualitative evidence. JBI Database of Systematic Reviews and Implementation Reports: August 2015 – Volume 13 – Issue 8 – p 250–337
Santoro, Nanette, C. Neill Epperson, and Sarah B. Mathews. “Menopausal Symptoms and Their Management.” Endocrinology and metabolism clinics of North America 44.3 (2015): 497–515. PMC. Web. 29 Mar. 2018
S. J. Martínez-Domínguez, H. Lajusticia, P. Chedraui, F. R. Pérez-López & for the Health Outcomes and Systematic Analyses (HOUSSAY) Project (2018) The effect of programmed exercise over anxiety symptoms in midlife and older women: a meta-analysis of randomized controlled trials, Climacteric, 21:2, 123-131
Gunn, Caroline A, Janet L Weber, and Marlena C Kruger. Midlife Women, Bone Health, Vegetables, Herbs and Fruit Study. The Scarborough Fair Study Protocol. BMC Public Health 13 (2013): 23. PMC. Web. 2 Apr. 2018

OVERGANGSALDER

Har du tydelige symptomer på, at du er kommet i overgangsalder, så er du ikke alene. Overgangsalder er en tid, der påvirker mange kvinder både fysisk og mentalt. Hvor nogle kvinder kommer igennem deres overgangsalderen uden at mærke til det, oplever de fleste kvinder symptomer på humør og krop. 
Typiske symptomer hos kvinder i overgangsalderen er hede-/svedeture, vaginal tørhed, nedsat sexlyst, træthed, nedtrykthed, dårlig nattesøvn og ledsmerter.
Overgangsalderen er en ny tid. Både mentalt og fysisk. Det er en hormonel rutsjetur, hvor de kvindelige kønshormoner skal til at finde ny balance. De fleste kvinder, der oplever væsentlige symptomer på overgangsalderen, har mulighed for at komme godt igennem overgangsalderen på en naturlig måde. Det handler om at få overblik over sine hormoner og livsstil. Og så finde ud af, hvorfor der er hormonel ubalance. 

Overgangsalderens faser
Overgangsalderen er tiden omkring de sidste menstruationer, og den opdeles i fire forskellige faser.
  • Præmenopause er årene inden menopause, hvor menstruationerne er regelmæssige hver måned.
  • Perimenopause er årene omkring menopausen. Østradiol niveauet svinger meget, og hedeture og uregelmæssige menstruationer er typiske symptomer. Der kan gå flere måneder mellem menstruationer. Først når der ingen blødning har været i et år, har man nået menopausen.
  • Menopause er tidspunktet for den sidste menstruation. Blødningerne stopper ganske enkelt fordi der ikke er flere ægceller tilbage. Man kan have nået menopausen uden at vide det. Det skyldes, at man først kan fastslå menopausen 1 år efter sidste blødning. Nu er både østradiol og progesteron lavt. Middelalderen for menopause er ca 50 år.
  • Post menopause er når kvinden har været uden menstruation i 1 år. Østradiol og progesteron er nu mere stabile, dog stadig lave. Mange kvinder oplever i denne fase, at hede- og svedeturene forsvinder, humøret og søvnen forbedres. 

Østrogenerne
Overgangsalderen handler om hormoner. Især de kvindelige kønshormoner indenfor gruppen østrogener.
Østrogen er betegnelsen for en gruppe af kvindelige kønshormoner. De naturlige østrogener produceres i æggestokke, binyrer og fedtvæv. Østrogen har en afgørende rolle i mange forskellige processer i kroppen. Lige fra frugtbarhed og sexlyst til knoglesundhed, humør, temperaturkontrol og hudens elasticitet.
Der er to ting vi skal forholde os til, når det handler om østrogen:
  1. I hvilken mængde kroppen danner østrogener
  2. Hvordan kroppen skiller sig af med østrogener, når der ikke er brug for dem mere
Østrogen dannes ud fra kolesterol i en steroidhormon syntese, hvor bl.a progesteron og testosteron er omdannes til østrogen. Og østrogen er ikke bare østrogen. Der findes flere af slagsen, og de er gode at have lidt styr på i forbindelse med overgangsalderen. 
Her er lidt info omkring de tre vigtigste østrogener– østradiol, østron og østriol.
  • Østradiol er et biologisk aktivt hormon, og det er den østrogentype, der er i størst koncentration hos ikke-gravide kvinder. Det dannes primært i æggestokkene, og er det hormon, der har den stærkeste binding til østrogenreceptorer. Østradiol er ansvarlig for celledeling, hvilket er smart under en graviditet. Bliver østradiol for dominerende kan det være medvirkende til inflammation, vægtøgning og kræft. 
  • Østron er en form for et lagerhormon, der kan laves om til Østradiol. Østron produceres i æggestokke, binyrer og fedtvæv. Østron betragtes som et meget potent hormon, idet det kan transformeres til en potentiel skadelig form af østrogen 4-OHE1 (4-hydroxyoestrone) og 16α-OHE1 (16α-hydroxyoestrone) i forbindelse med leverens afgiftning af østrogen. Det er årsagen til, at det er vigtigt at støtte sin lever i dens arbejde med at afgifte brugte østrogener. En ophobning af for mange østrogener kan være medvirkende årsag til bl.a kræft og skader på DNA.
  • Østriol dannes i binyrer, lever og æggestokke. Sikrer sunde slimhinder, og hæmmer østradiols inflammationfremmende virkning. Det er et vigtigt hormon i overgangsalderen, da det er denne form for østrogen, der bl.a er ansvarlig for at holde slimhinder sunde og smidige.
Østrogenerne udretter forskellige opgaver i kroppen og de skal gerne balanceres. Østrogen kan komme endnu mere ud af balance, hvis du udsættes for østrogentyper, der ikke er dannet af kroppen selv. Hvor nogle typer af disse fremmede østrogener kan være sundhedsfremmende har andre af mere skadelig karakter.

Østrogener udenfor kroppen
Udover de østrogener, der dannes i kroppen, findes der også østrogener omkring os, som har påvirkning i både positiv og negativ retning.
  • Phytoøstrogener
  • Xenoøstrogener (fremmedøstrogener)
  • Syntetiske østrogener

Phytoøstrogener – også kaldet planteøstrogener
er østrogener, der stammer fra planter som fx soya, rødkløver, bælgfrugter, nødder, kerner og frø. Planteøstrogener kan hjælpe dig igennem overgangsalderen, fordi de øger dit niveau af østrogener i kroppen, nu hvor du selv producerer mindre østrogen. Phytoøstrogener sætter sig på dine cellers østrogenreceptorer ligesom dine egne producerede østrogener.

Xenoøstrogener
 
er fremmede stoffer, der har en meget kraftig østrogenlignende effekt i kroppen. Xenoøstrogener er hormonforstyrrende stoffer, der sætter sig på cellernes receptorer, og forstyrrer dine egne hormoners effekt. De har særligt de negative virkninger fra østrogen (primært østradiol) og ingen af de gode virkninger. Det betyder at de f.eks medvirker til en kraftigere celledeling end kroppens eget østradiol, og det har en uheldig effekt. En ukontrolleret celledeling har risiko for at udvikle sig til kræft.
De blokerer også for dine egne hormoner, så de ikke bliver brugt optimalt. Da xenoøstrogener ophobes i kroppen i lang tid, tror kroppen, at der er østrogen nok, og derfor nedsætter den automatisk produktionen af østrogen. Og det er med til at give endnu flere symptomer i overgangsalderen.
Vi er omgivet af xenoøstrogener i vores hverdag. De findes i ftalater, dioxiner, triclosan og Bisphenol A. Det er kemiske stoffer, der er svært nedbrydelige i naturen. Det betyder, at de findes mange steder. Både i vores mad, drikkevand og produkter vi omgiver os med som f.eks hudpleje, solcreme, neglelak, rengøringsmidler, dåsemad, plastikprodukter osv. 
For at få en sundere og mere smidig overgangsalder skal du undgå at udsætte dig for xenoøstrogener. Afgiftning af xenoøstrogener er også nødvendigt for at få mere balance i kønshormoner.

Syntetiske østrogener 
er medicinsk østrogen, typisk i form af østradiol, og de findes i f.eks p-piller. Syntetiske østrogener er fremmede for kroppen. De har nogle af østrogens virkninger, men ikke dem alle. Syntetiske hormoner har et enkelt formål, og rummer ikke alle de funktioner, som kroppens eget østrogen har. De kan heller ikke indgå i kroppens egen steroidhormon syntese, hvilket kan resultere i, at de kan lave ubalancer i hormonerne.

Din lever er en central spiller i overgangsalderen
Østrogener, der har udtjent deres rolle eller som er i overskud, skal ikke cirkulere rundt i kroppen, da et overkud af østrogener skaber ubalancer. Både kroppens egne producerede østrogener og fremmede østrogener skal gerne afgiftes effektivt, inden de når at lave skade på cellerne. Og her er det leveren der er på arbejde. Støt din lever ved at drikke rent vand, spise masser af grøntsager, bær og frugter. Bitre urter støtter leveren. Har du mange symptomer vil jeg anbefale dig, at du søger faglig vejledning til din leverafgiftning.

Tænk på dine knogler i god tid
Overgangsalder og knogler hænger sammen. Østrogen er med til at holde knogler sunde og stærke. Østrogen er med til at indbygge kalk i knoglerne. Det sker i en fin balance sammen med bl.a D-vitamin og magnesium. Når overgangsalderen har en betydning for knoglestrukturen, skyldes det, at østrogenniveauerne jo netop falder, når kvinden går ind i overgangsalderen.
Osteoporose - også kaldet knogleskørhed - er en tilstand, hvor knoglerne bliver porøse. Knogler er levende væv. Og ved osteoporose, er der mere fart på knoglenedbrydningen end der er på knogleopbygningen. Ældre kvinder og kvinder i overgangsalderen er i risikogruppen for at udvikle osteoporose. Tab af knoglemasse kan også øges ved tidlig overgangsalder. 
Flere studier har vist en direkte sammenhæng mellem osteoporose og det daglige indtag af planteføde. Et højt indtag af grøntsager og frugt, har positiv effekt på knoglesundheden hos kvinder i overgangsalderen. Grøntsager og frugt består af mange forskellige mikronæringsstoffer, som f.eks kalium, magnesium, calcium og vitaminer. Du kan finde inspiration til plantemad her.

Syrebase balancen
En plantebaseret kost er generelt med til at lave en god syrebase balance i kroppen.
En vestlig kost betyder for mange kvinder (og mænd), at der bliver for surt i kroppens indre miljø. Kød, mælkeprodukter, brød, sukker, alkohol og fastfood er syredannende fødevarer. Det skyldes at en kost, der især består af korn og animalske proteiner som æg, fisk og kød, indeholder de svovlbaserede aminosyrer methionin og cystein. Disse aminosyrer laver syrer, når de omsættes i kroppen. 
At rykke sin kost i en mere plantebaseret retning vil oftest give en bedre balance mellem syre og base. Grøntsager, frugt, bær, nødder, krydderurter og urteteer er med til at gøre kroppen mere basisk på grund af deres høje mineralindhold. 
Der er mange andre faktorer, der også spiller ind i overgangsalderen. Insulin og stresshormonet kortisol påvirker mængden af østrogener, og er derfor også relevante at få overblik over. Det kan virke uoverskueligt at lægge sin kost om, så derfor start med de tiltag der giver bonus. Start med de små skridt, der giver stort udbytte. Spis dig til et stabilt blodsukker. Spis masser af grøntsager. Undgå sukker, alkohol og for meget brød og kød. Så er du på rette vej.

Vær forberedt
Er du midt i eller på vej ind i overgangsalderen, og oplever du symptomer som er overvældende for din livskvalitet, er din kost og livsstil et naturligt og sundt sted at begynde at lave forandringer. Der er mange faktorer, der har betydning, når der er rod i kønshormonerne og overgangsalderen er blevet til en besværlig tid. 
Er du ikke kommet i overgangsalder endnu, kan en strategi være, at du er forberedt.
Når der rettes op på ubalancer i kroppen, og der kommer mere ro på hormonsystemet inden overgangsalderen, er der stor sandsynlighed for at den bliver lettere at komme igennem.

Kilder
Hoga, Luiza; Rodolpho, Juliana; Gonçalves, Bruna; Quirino, Bruna. Women's experience of menopause: a systematic review of qualitative evidence. JBI Database of Systematic Reviews and Implementation Reports: August 2015 - Volume 13 - Issue 8 - p 250–337
Santoro, Nanette, C. Neill Epperson, and Sarah B. Mathews. “Menopausal Symptoms and Their Management.” Endocrinology and metabolism clinics of North America 44.3 (2015): 497–515. PMC. Web. 29 Mar. 2018
S. J. Martínez-Domínguez, H. Lajusticia, P. Chedraui, F. R. Pérez-López & for the Health Outcomes and Systematic Analyses (HOUSSAY) Project (2018) The effect of programmed exercise over anxiety symptoms in midlife and older women: a meta-analysis of randomized controlled trials, Climacteric, 21:2, 123-131
Gunn, Caroline A, Janet L Weber, and Marlena C Kruger. Midlife Women, Bone Health, Vegetables, Herbs and Fruit Study. The Scarborough Fair Study Protocol. BMC Public Health 13 (2013): 23. PMC. Web. 2 Apr. 2018

2018-04-28T10:48:03+00:00
 
Grib muligheden
Start et personligt forløb
Kontakt mig direkte for at starte dit eget forløb med fokus på lige præcis dine behov - og kom i mål med en sund livsstil.
Ja tak - jeg vil gerne ringes op
close-link
Modtag mit nyhedsbrev
Bliv inspireret om mad og raskhed.
Abonner
close-image