OVERGANGSALDER

Overgangsalderen er en tid, der påvirker mange kvinder både fysisk og mentalt. Hvor nogle kvinder er så heldige, at de kommer igennem overgangsalderen uden at mærke til det, oplever de fleste kvinder symptomer på både humør og krop. Har du tydelige symptomer på, at du er kommet i overgangsalder, så er du ikke alene.
Overgangsalderen er skiftet fra en fase til en ny. Østrogenniveauerne daler, og dermed forsvinder også de beskyttende egenskaber som østrogen har. Det tager tid for krop og sjæl at finde ro i den rejse. Det kan være en sårbar tid både fysisk og mentalt.
De typiske tegn på, at overgangsalderen er sat ind, er 
  • hede- og svedeture
  • træthed
  • nedtrykthed
  • dårlig nattesøvn
  • vaginal tørhed
  • nedsat sexlyst
  • ledsmerter
Overgangsalderen er en hormonel rutsjetur, hvor de kvindelige kønshormoner skal til at finde ny balance. Østrogenniveauerne ændres fra at højt til lavt, og det kan tage nogle år for kroppen at genfinde balancen. 
Når overgangsalderen opleves særlig svær, så kan der findes andre grundlæggende forklaringer end blot ubalance i kønshormonerne. Stresshormoner, tarmens bakterier, ustabilt blodsukker eller et immunforsvar der har for travlt har også betydning for, hvordan kønshormonerne reguleres.
De fleste kvinder, der oplever væsentlige symptomer på overgangsalderen, har mulighed for at komme godt igennem overgangsalderen på en naturlig måde. Det handler om at få overblik over sine hormoner og livsstil. Og så finde ud af, hvorfor der er hormonel ubalance. 

Overgangsalderens faser
Overgangsalderen er tiden omkring de sidste menstruationer, og den opdeles i fire forskellige faser.
  • Præmenopause er årene inden menopause, hvor menstruationerne er regelmæssige hver måned.
  • Perimenopause er årene omkring menopausen. Østradiol niveauet svinger meget, og hedeture og uregelmæssige menstruationer er typiske symptomer. Der kan gå flere måneder mellem menstruationer. Først når der ingen blødning har været i et år, har man nået menopausen.
  • Menopause er tidspunktet for den sidste menstruation. Blødningerne stopper ganske enkelt fordi der ikke er flere ægceller tilbage. Man kan have nået menopausen uden at vide det. Det skyldes, at man først kan fastslå menopausen 1 år efter sidste blødning. Nu er både østradiol og progesteron lavt. Middelalderen for menopause er ca 50 år.
  • Post menopause er når kvinden har været uden menstruation i 1 år. Østradiol og progesteron er nu mere stabile, dog stadig lave. Mange kvinder oplever i denne fase, at hede- og svedeturene forsvinder, humøret og søvnen forbedres. 

Østrogenerne
Østrogen er betegnelsen for en gruppe af kvindelige kønshormoner. De naturlige østrogener produceres i æggestokke, binyrer og fedtvæv. Østrogen har en afgørende rolle i mange forskellige processer i kroppen. Lige fra frugtbarhed og sexlyst til knoglesundhed, blodsukkerbalance, kolesterolniveau, humør, temperaturkontrol og hudens elasticitet.
Der er tre ting vi skal forholde os til, når det handler om østrogen:
  1. I hvilken mængde kroppen danner østrogener
  2. Om kroppen udsættes for fremmede østrogener
  3. Hvordan kroppen skiller sig af med østrogener
De østrogener, kroppen selv producerer, dannes ud fra kolesterol i en steroidhormon syntese, hvor bl.a progesteron og testosteron omdannes til østrogen. Der findes tre typer af østrogen, og de er gode at have lidt styr på i forbindelse med overgangsalderen. 

Østradiol, Østron og Østriol
  • Østradiol er det stærkeste af de tre østrogentyper. Det er et biologisk aktivt hormon, og det er den østrogentype, der produceres mest af. Det dannes primært i æggestokkene, og er det hormon, der har den stærkeste binding til østrogenreceptorer. Østradiol er ansvarlig for celledeling, hvilket er smart under en graviditet. Bliver østradiol for dominerende kan det være medvirkende til inflammation, vægtøgning og kræft. 
  • Østron er en form for et lagerhormon, der kan laves om til Østradiol. Østron produceres i æggestokke, binyrer og fedtvæv. Østron betragtes som et meget potent hormon, idet det kan transformeres til en potentiel skadelig form af østrogen 4-OHE1 (4-hydroxyoestrone) og 16α-OHE1 (16α-hydroxyoestrone) i forbindelse med leverens afgiftning af østrogen. Det er årsagen til, at det er vigtigt at støtte sin lever i dens arbejde med at afgifte brugte østrogener. En ophobning af for mange østrogener kan være medvirkende årsag til bl.a kræft og skader på DNA.
  • Østriol betragtes som det svageste af de tre østrogener. Det dannes i binyrer, lever og æggestokke. Østriol sikrer sunde slimhinder, og hæmmer østradiols inflammationfremmende virkning. Det er et vigtigt hormon i overgangsalderen, da det er denne form for østrogen, der bl.a er ansvarlig for at holde slimhinder sunde og smidige.

Når østrogen er inaktivt
Når østrogen udløses i blodet binder nogle af østrogenerne til glykoproteinet SHBG (Sex Hormone Binding Globulin), hvilket gør hormonerne inaktive. Er mængden af SHBG højt, vil en større del af østrogen blive bundet og have mistet evnen til at fungere. 
SHBG kan sammenlignes med en bus, der samler hormoner op. De hormoner, der er i omløb i blodbanen er frie og kan bruges. De hormoner, der sidder i bussen er inaktive og bruges ikke. SHBG produceres i leveren, og mængden af SHBG i blodet er helt afgørende for, hvor meget østrogen der er frit og brugbart.
SHBG øges når østrogen er højt, ved højt stofskifte og genetik. Modsat falder SHBG ved lavt stofskifte, højt insulinniveau og overvægt. SHBG er godt at have med i overvejelserne ved østrogenubalancer.
Østrogenerne udretter forskellige opgaver i kroppen og de skal gerne balanceres. Østrogen kan komme endnu mere ud af balance, hvis man udsættes for østrogentyper, der ikke er dannet af kroppen selv. 

Østrogener udenfor kroppen
Udover de østrogener, der dannes i kroppen, findes der også østrogener omkring os, som har påvirkning i både positiv og negativ retning.
  • Planteøstrogener
  • Xenoøstrogener (fremmedøstrogener)
  • Syntetiske østrogener

Planteøstrogener
er østrogenlignende stoffer, der stammer fra planter. Det er østrogenlignende stoffer du kan spise dig til. Planteøstrogener binder sig til cellernes østrogenreceptorer, og erstatter det østrogen, som du ikke længere producerer selv. Det er en slags naturens erstatningsøstrogen. Planteøstrogener virker også som antioxidanter, og er på den måde med til at beskytte kroppen mod infektioner og oxidativt stress.
Der findes mange forskellige typer planteøstrogener. Nogle af dem kender du måske som isoflavoner, lignaner og coumestaner. Planteøstrogen findes i rødkløver, sojabønner, salvie, granatæble, bælgfrugter, nødder, kerner og frø. Det er rødkløver og sojabønner der indeholder mest planteøstrogen. Rødkløver indeholder store mængder af coumarin, der kan være blodfortyndende i meget store mængder.
Grøntsager, bær og frugt indeholder også noget planteøstrogen. Det er derfor både sundt og smart at spise meget plantekost, for at afhjælpe nogle af de irriterende symptomer i overgangsalderen. 

Xenoøstrogener 
er fremmede stoffer, der har en meget kraftig østrogenlignende effekt i kroppen. Xenoøstrogener er hormonforstyrrende stoffer, der sætter sig på cellernes østrogenreceptorer, og forstyrrer dine egne hormoners effekt. 
Xenoøstrogener har særligt de negative virkninger fra østrogen, og ingen af de gode effekter. Det betyder at de f.eks medvirker til en kraftigere celledeling end kroppens eget østradiol, og det har en uheldig effekt. En ukontrolleret celledeling har risiko for at udvikle sig til kræft.
De blokerer også for dine egne hormoner, så de ikke bliver brugt optimalt. Da xenoøstrogener ophobes i kroppen i længere tid end dine egne østrogener, tror kroppen, at der er østrogen nok til rådighed. Derfor nedsætter den automatisk produktionen af østrogen. Og det er med til at give endnu flere symptomer i overgangsalderen.
Vi er omgivet af xenoøstrogener i vores hverdag. De findes i ftalater, dioxiner, triclosan og Bisphenol A. Det er kemiske stoffer, der er svært nedbrydelige i naturen. Det betyder, at de findes mange steder. Både i vores mad, drikkevand og produkter vi omgiver os med som f.eks hudpleje, solcreme, neglelak, rengøringsmidler, dåsemad, plastikprodukter osv. 
For at få en sundere og mere smidig overgangsalder skal du undgå at udsætte dig for xenoøstrogener. Afgiftning af xenoøstrogener er også nødvendigt for at få mere balance i kønshormoner.

Syntetiske østrogener 
er medicinsk østrogen, typisk i form af østradiol, og de findes i f.eks p-piller. Syntetiske østrogener er fremmede for kroppen. De har nogle af østrogens virkninger, men ikke dem alle. Syntetiske hormoner har et enkelt formål, og rummer ikke alle de funktioner, som kroppens eget østrogen har. De kan heller ikke indgå i kroppens egen steroidhormon syntese, hvilket kan resultere i, at de kan lave ubalancer i hormonerne.

Østrogendominans og aromatase
Overgangsalderens tema er at østrogenproduktionen falder. Så det kan være meget nærliggende, at tænke, at det vil være godt, hvis der er for meget østrogen inden overgangsalderen. Så er der noget at tage af, når kroppens egen produktion falder. Men østrogen skal holdes i kort snor. Både for lidt og for meget østrogen er uhensigtsmæssigt. 
Østrogendominans er et område, som kvinder – og faktisk også mænd – skal være opmærksomme på. Østrogendominans er en ubalance i kroppen, og den opstår, når der er for meget østrogen i kroppen i forhold til progesteron. Østrogendominans kan kobles sammen med fibromer, kræft og cyster i underlivet. 
Ved østrogendominans skal man være opmærksom på en proces, som kaldes aromatisering. Det er en proces, der sker hos alle, både mænd og kvinder, og den er medvirkende årsag til, at der cirkulerer for meget østrogen i kroppen. Det er et lille enzym, der spiller den centrale rolle her. Det er enzymet aromatase, der findes i de celler der producerer østrogen, primært i binyrer, æggestokke og fedtceller. Enzymet er med til at øge mængden af østrogen. Det sker ved at enzymet fremmer konvertering af det mandlige kønshormon testosteron til østrogen. Processen kaldes aromatisering. 
Er der for meget aromatase, er der en øget risiko for at udvikle brystkræft, livmoderkræft og kræft i æggestokke. Aromatase er også en del af billedet ved f.eks endometriose, fibromer og celleforandringer i livmoder.
For at nedsætte risikoen for sygdomme, skal der være balance mellem østrogen og progesteron. Denne balance kan hjælpes på vej ved en livsstil, der nedsætter aromatiseringen.
Faktorer, der især øger risiko for østrogendominans:
  • Højt blodsukker
  • Alkohol
  • Overvægt
  • Inflammation

Leveren hjælper med at slippe af med overskydende østrogen
Et sundt hormonsystem er fleksibelt og kan lave en hurtig op- og nedregulering alt efter kroppens behov. Det betyder i praksis, at når et østrogenmolekyle har kommunikeret med en celle, skal østrogenet inaktiveres og udskilles. Hvis der sker en ophobning af østrogener i kroppen påvirkes kroppens feedback mekanismer og der kommer uorden i hormonbalancen. Østrogenophobning kan også være medvirkende årsag til østrogendominans.
Både kroppens egne producerede østrogener og fremmede østrogener skal gerne afgiftes (hvilket betyder, at stofferne bliver gjort uskadelige) og udskilles effektivt, inden de når at lave skade på cellerne. Østrogener afgiftes af enzymet cytochrome P450, som er det samme enzym, der står for afgiftningen af giftsstoffer fra miljøet og lægemidler.
Når leveren bearbejder giftstoffer, sker det i to centrale processer, der kaldes leverens Fase I og Fase II afgiftning. 
Leverens fase I afgiftning gør faktisk østrognerne potentielt mere skadelige end de var inden afgiftningsprocessen startede. Det er derfor vigtigt, at leverens Fase II virker effektivt og hurtigt kan bearbejde restprodukterne fra Fase I og neutralisere dem inden de laver celleskader.  
Fase II er en konjugering, hvor østrogenerne bliver gjort vandopløselige, så de kan udskilles med galde og urin. 
Leverens Fase I og II støttes bl.a med antioxidanter gennem en kost, der er rig på grønt, bær og frugt. Især grøntsager fra korsblomstfamilien er vigtig; blomkål, grønkål, broccoli og rosenkål. Grøn te og gurkemeje er også gode til at støtte levernes afgiftningsfaser.
Leverens Fase I støttes især af B-vitaminer og folsyre.
Leverens Fase II støttes især af aminosyrerne glycin, taurin, glutamin, cystein og methionin.
En velfungerende fordøjelse er med til at udskille restprodukterne fra leverens arbejde. En for langsom fordøjelse eller kronisk forstoppelse kan forårsage, at restprodukter ikke udskilles, og det kan være grobund for flere ubalancer.

Knoglesundhed
Overgangsalder og knogler hænger sammen. Østrogen er med til at holde knogler sunde og stærke, da det indgår i transporten af calcium ind i knoglerne. Det sker i en fin balance sammen med bl.a D-vitamin og magnesium. Når overgangsalderen har en betydning for knoglestrukturen, skyldes det, at østrogenniveauerne jo netop falder, når kvinden går ind i overgangsalderen.
Osteoporose – også kaldet knogleskørhed – er en tilstand, hvor knoglerne bliver porøse. Knogler er levende væv. Og ved osteoporose, er der mere fart på knoglenedbrydningen end der er på knogleopbygningen. Ældre kvinder og kvinder i overgangsalderen er i risikogruppen for at udvikle osteoporose. Tab af knoglemasse kan også øges ved tidlig overgangsalder. 
Flere studier har vist en direkte sammenhæng mellem osteoporose og det daglige indtag af planteføde. Et højt indtag af grøntsager og frugt, har positiv effekt på knoglesundheden hos kvinder i overgangsalderen. Grøntsager og frugt består af mange forskellige mikronæringsstoffer, som f.eks kalium, magnesium, calcium og vitaminer.

Syrebase balancen
En plantebaseret kost er generelt med til at lave en god syrebase balance i kroppen.
En vestlig kost betyder for mange kvinder (og mænd), at der bliver for surt i kroppens indre miljø. Kød, mælkeprodukter, brød, sukker, alkohol og fastfood er syredannende fødevarer. Det skyldes at en kost, der især består af korn og animalske proteiner som æg, fisk og kød, indeholder de svovlbaserede aminosyrer methionin og cystein. Disse aminosyrer laver syrer, når de omsættes i kroppen. 
Cystein og methionin er vigtige for leverens Fase II afgiftning, men i store mængder bliver de en balastning for syrebasebalancen. Cystein og methionin findes især i kød, mælkeprodukter og æg. I en plantebaseret kost findes methionin og cystein i mindre mængder i bl.a sojabønner, edamame bønner, grønne ærter, spinat, blomkål, nødder, quinoa og havre.
At rykke sin kost i en mere plantebaseret retning vil oftest give en bedre balance mellem syre og base. Grøntsager, frugt, bær, nødder, krydderurter og urteteer er med til at gøre kroppen mere basisk på grund af deres høje mineralindhold. 

Stress og blodsukker
Der er mange andre faktorer, der også spiller ind i overgangsalderen. Blodsukker hormonet insulin og stresshormonet kortisol påvirker mængden af østrogener, og er derfor også relevante at få overblik over. 
At spise en blodsukkerstabil kost og forsøge at nedsætte stress i hverdagen er med til at få styr på overgangsalderens symptomer.

Vær forberedt
Er du midt i eller på vej ind i overgangsalderen, og oplever du symptomer som er overvældende for din livskvalitet, er din kost og livsstil et naturligt og sundt sted at begynde at lave forandringer. Der er mange faktorer, der har betydning, når der er rod i kønshormonerne og overgangsalderen er blevet til en besværlig tid. 
Det kan virke uoverskueligt at lægge sin kost om. Begynd med de tiltag, der giver størst effekt. Spis dig til et stabilt blodsukker. Spis masser af grøntsager. Undgå sukker, alkohol og for meget brød og kød. Så er du på rette vej.
Er du ikke kommet i overgangsalder endnu, kan en strategi være, at du er forberedt.
Når der rettes op på ubalancer i kroppen, og der kommer mere ro på hormonsystemet inden overgangsalderen, er der stor sandsynlighed for at den bliver lettere at komme igennem.
Overgangsalder er begyndelsen på en ny tid. Både mentalt og fysisk. Giv dig tid til at lande i den, og tilbyd din krop de bedst mulige betingelser.

Kilder
Hoga, Luiza; Rodolpho, Juliana; Gonçalves, Bruna; Quirino, Bruna. Women’s experience of menopause: a systematic review of qualitative evidence. JBI Database of Systematic Reviews and Implementation Reports: August 2015 – Volume 13 – Issue 8 – p 250–337
Santoro, Nanette, C. Neill Epperson, and Sarah B. Mathews. “Menopausal Symptoms and Their Management.” Endocrinology and metabolism clinics of North America 44.3 (2015): 497–515. PMC. Web. 29 Mar. 2018
S. J. Martínez-Domínguez, H. Lajusticia, P. Chedraui, F. R. Pérez-López & for the Health Outcomes and Systematic Analyses (HOUSSAY) Project (2018) The effect of programmed exercise over anxiety symptoms in midlife and older women: a meta-analysis of randomized controlled trials, Climacteric, 21:2, 123-131
Gunn, Caroline A, Janet L Weber, and Marlena C Kruger. Midlife Women, Bone Health, Vegetables, Herbs and Fruit Study. The Scarborough Fair Study Protocol. BMC Public Health 13 (2013): 23. PMC. Web. 2 Apr. 2018
Textbook of Functional Medicine, Institute for Functional Medicine

OVERGANGSALDER

Overgangsalderen er en tid, der påvirker mange kvinder både fysisk og mentalt. Hvor nogle kvinder er så heldige, at de kommer igennem overgangsalderen uden at mærke til det, oplever de fleste kvinder symptomer på både humør og krop. Har du tydelige symptomer på, at du er kommet i overgangsalder, så er du ikke alene.
Overgangsalderen er skiftet fra en fase til en ny. Østrogenniveauerne daler, og dermed forsvinder også de beskyttende egenskaber som østrogen har. Det tager tid for krop og sjæl at finde ro i den rejse. Det kan være en sårbar tid både fysisk og mentalt.
De typiske tegn på, at overgangsalderen er sat ind, er 
  • hede- og svedeture
  • træthed
  • nedtrykthed
  • dårlig nattesøvn
  • vaginal tørhed
  • nedsat sexlyst
  • ledsmerter
Overgangsalderen er en hormonel rutsjetur, hvor de kvindelige kønshormoner skal til at finde ny balance. Østrogenniveauerne ændres fra at højt til lavt, og det kan tage nogle år for kroppen at genfinde balancen. 
Når overgangsalderen opleves særlig svær, så kan der findes andre grundlæggende forklaringer end blot ubalance i kønshormonerne. Stresshormoner, tarmens bakterier, ustabilt blodsukker eller et immunforsvar der har for travlt har også betydning for, hvordan kønshormonerne reguleres.
De fleste kvinder, der oplever væsentlige symptomer på overgangsalderen, har mulighed for at komme godt igennem overgangsalderen på en naturlig måde. Det handler om at få overblik over sine hormoner og livsstil. Og så finde ud af, hvorfor der er hormonel ubalance. 

Overgangsalderens faser
Overgangsalderen er tiden omkring de sidste menstruationer, og den opdeles i fire forskellige faser.
  • Præmenopause er årene inden menopause, hvor menstruationerne er regelmæssige hver måned.
  • Perimenopause er årene omkring menopausen. Østradiol niveauet svinger meget, og hedeture og uregelmæssige menstruationer er typiske symptomer. Der kan gå flere måneder mellem menstruationer. Først når der ingen blødning har været i et år, har man nået menopausen.
  • Menopause er tidspunktet for den sidste menstruation. Blødningerne stopper ganske enkelt fordi der ikke er flere ægceller tilbage. Man kan have nået menopausen uden at vide det. Det skyldes, at man først kan fastslå menopausen 1 år efter sidste blødning. Nu er både østradiol og progesteron lavt. Middelalderen for menopause er ca 50 år.
  • Post menopause er når kvinden har været uden menstruation i 1 år. Østradiol og progesteron er nu mere stabile, dog stadig lave. Mange kvinder oplever i denne fase, at hede- og svedeturene forsvinder, humøret og søvnen forbedres. 

Østrogenerne
Østrogen er betegnelsen for en gruppe af kvindelige kønshormoner. De naturlige østrogener produceres i æggestokke, binyrer og fedtvæv. Østrogen har en afgørende rolle i mange forskellige processer i kroppen. Lige fra frugtbarhed og sexlyst til knoglesundhed, blodsukkerbalance, kolesterolniveau, humør, temperaturkontrol og hudens elasticitet.
Der er tre ting vi skal forholde os til, når det handler om østrogen:
  1. I hvilken mængde kroppen danner østrogener
  2. Om kroppen udsættes for fremmede østrogener
  3. Hvordan kroppen skiller sig af med østrogener
De østrogener, kroppen selv producerer, dannes ud fra kolesterol i en steroidhormon syntese, hvor bl.a progesteron og testosteron omdannes til østrogen. Der findes tre typer af østrogen, og de er gode at have lidt styr på i forbindelse med overgangsalderen. 

Østradiol, Østron og Østriol
  • Østradiol er det stærkeste af de tre østrogentyper. Det er et biologisk aktivt hormon, og det er den østrogentype, der produceres mest af. Det dannes primært i æggestokkene, og er det hormon, der har den stærkeste binding til østrogenreceptorer. Østradiol er ansvarlig for celledeling, hvilket er smart under en graviditet. Bliver østradiol for dominerende kan det være medvirkende til inflammation, vægtøgning og kræft. 
  • Østron er en form for et lagerhormon, der kan laves om til Østradiol. Østron produceres i æggestokke, binyrer og fedtvæv. Østron betragtes som et meget potent hormon, idet det kan transformeres til en potentiel skadelig form af østrogen 4-OHE1 (4-hydroxyoestrone) og 16α-OHE1 (16α-hydroxyoestrone) i forbindelse med leverens afgiftning af østrogen. Det er årsagen til, at det er vigtigt at støtte sin lever i dens arbejde med at afgifte brugte østrogener. En ophobning af for mange østrogener kan være medvirkende årsag til bl.a kræft og skader på DNA.
  • Østriol betragtes som det svageste af de tre østrogener. Det dannes i binyrer, lever og æggestokke. Østriol sikrer sunde slimhinder, og hæmmer østradiols inflammationfremmende virkning. Det er et vigtigt hormon i overgangsalderen, da det er denne form for østrogen, der bl.a er ansvarlig for at holde slimhinder sunde og smidige.

Når østrogen er inaktivt
Når østrogen udløses i blodet binder nogle af østrogenerne til glykoproteinet SHBG (Sex Hormone Binding Globulin), hvilket gør hormonerne inaktive. Er mængden af SHBG højt, vil en større del af østrogen blive bundet og have mistet evnen til at fungere. 
SHBG kan sammenlignes med en bus, der samler hormoner op. De hormoner, der er i omløb i blodbanen er frie og kan bruges. De hormoner, der sidder i bussen er inaktive og bruges ikke. SHBG produceres i leveren, og mængden af SHBG i blodet er helt afgørende for, hvor meget østrogen der er frit og brugbart.
SHBG øges når østrogen er højt, ved højt stofskifte og genetik. Modsat falder SHBG ved lavt stofskifte, højt insulinniveau og overvægt. SHBG er godt at have med i overvejelserne ved østrogenubalancer.
Østrogenerne udretter forskellige opgaver i kroppen og de skal gerne balanceres. Østrogen kan komme endnu mere ud af balance, hvis man udsættes for østrogentyper, der ikke er dannet af kroppen selv. 

Østrogener udenfor kroppen
Udover de østrogener, der dannes i kroppen, findes der også østrogener omkring os, som har påvirkning i både positiv og negativ retning.
  • Planteøstrogener
  • Xenoøstrogener (fremmedøstrogener)
  • Syntetiske østrogener

Planteøstrogener
er østrogenlignende stoffer, der stammer fra planter. Det er østrogenlignende stoffer du kan spise dig til. Planteøstrogener binder sig til cellernes østrogenreceptorer, og erstatter det østrogen, som du ikke længere producerer selv. Det er en slags naturens erstatningsøstrogen. Planteøstrogener virker også som antioxidanter, og er på den måde med til at beskytte kroppen mod infektioner og oxidativt stress.
Der findes mange forskellige typer planteøstrogener. Nogle af dem kender du måske som isoflavoner, lignaner og coumestaner. Planteøstrogen findes i rødkløver, sojabønner, salvie, granatæble, bælgfrugter, nødder, kerner og frø. Det er rødkløver og sojabønner der indeholder mest planteøstrogen. Rødkløver indeholder store mængder af coumarin, der kan være blodfortyndende i meget store mængder.
Grøntsager, bær og frugt indeholder også noget planteøstrogen. Det er derfor både sundt og smart at spise meget plantekost, for at afhjælpe nogle af de irriterende symptomer i overgangsalderen. 

Xenoøstrogener 
er fremmede stoffer, der har en meget kraftig østrogenlignende effekt i kroppen. Xenoøstrogener er hormonforstyrrende stoffer, der sætter sig på cellernes østrogenreceptorer, og forstyrrer dine egne hormoners effekt. 
Xenoøstrogener har særligt de negative virkninger fra østrogen, og ingen af de gode effekter. Det betyder at de f.eks medvirker til en kraftigere celledeling end kroppens eget østradiol, og det har en uheldig effekt. En ukontrolleret celledeling har risiko for at udvikle sig til kræft.
De blokerer også for dine egne hormoner, så de ikke bliver brugt optimalt. Da xenoøstrogener ophobes i kroppen i længere tid end dine egne østrogener, tror kroppen, at der er østrogen nok til rådighed. Derfor nedsætter den automatisk produktionen af østrogen. Og det er med til at give endnu flere symptomer i overgangsalderen.
Vi er omgivet af xenoøstrogener i vores hverdag. De findes i ftalater, dioxiner, triclosan og Bisphenol A. Det er kemiske stoffer, der er svært nedbrydelige i naturen. Det betyder, at de findes mange steder. Både i vores mad, drikkevand og produkter vi omgiver os med som f.eks hudpleje, solcreme, neglelak, rengøringsmidler, dåsemad, plastikprodukter osv. 
For at få en sundere og mere smidig overgangsalder skal du undgå at udsætte dig for xenoøstrogener. Afgiftning af xenoøstrogener er også nødvendigt for at få mere balance i kønshormoner.

Syntetiske østrogener 
er medicinsk østrogen, typisk i form af østradiol, og de findes i f.eks p-piller. Syntetiske østrogener er fremmede for kroppen. De har nogle af østrogens virkninger, men ikke dem alle. Syntetiske hormoner har et enkelt formål, og rummer ikke alle de funktioner, som kroppens eget østrogen har. De kan heller ikke indgå i kroppens egen steroidhormon syntese, hvilket kan resultere i, at de kan lave ubalancer i hormonerne.

Østrogendominans og aromatase
Overgangsalderens tema er at østrogenproduktionen falder. Så det kan være meget nærliggende, at tænke, at det vil være godt, hvis der er for meget østrogen inden overgangsalderen. Så er der noget at tage af, når kroppens egen produktion falder. Men østrogen skal holdes i kort snor. Både for lidt og for meget østrogen er uhensigtsmæssigt. 
Østrogendominans er et område, som kvinder – og faktisk også mænd – skal være opmærksomme på. Østrogendominans er en ubalance i kroppen, og den opstår, når der er for meget østrogen i kroppen i forhold til progesteron. Østrogendominans kan kobles sammen med fibromer, kræft og cyster i underlivet. 
Ved østrogendominans skal man være opmærksom på en proces, som kaldes aromatisering. Det er en proces, der sker hos alle, både mænd og kvinder, og den er medvirkende årsag til, at der cirkulerer for meget østrogen i kroppen. Det er et lille enzym, der spiller den centrale rolle her. Det er enzymet aromatase, der findes i de celler der producerer østrogen, primært i binyrer, æggestokke og fedtceller. Enzymet er med til at øge mængden af østrogen. Det sker ved at enzymet fremmer konvertering af det mandlige kønshormon testosteron til østrogen. Processen kaldes aromatisering. 
Er der for meget aromatase, er der en øget risiko for at udvikle brystkræft, livmoderkræft og kræft i æggestokke. Aromatase er også en del af billedet ved f.eks endometriose, fibromer og celleforandringer i livmoder.
For at nedsætte risikoen for sygdomme, skal der være balance mellem østrogen og progesteron. Denne balance kan hjælpes på vej ved en livsstil, der nedsætter aromatiseringen.
Faktorer, der især øger risiko for østrogendominans:
  • Højt blodsukker
  • Alkohol
  • Overvægt
  • Inflammation

Leveren hjælper med at slippe af med overskydende østrogen
Et sundt hormonsystem er fleksibelt og kan lave en hurtig op- og nedregulering alt efter kroppens behov. Det betyder i praksis, at når et østrogenmolekyle har kommunikeret med en celle, skal østrogenet inaktiveres og udskilles. Hvis der sker en ophobning af østrogener i kroppen påvirkes kroppens feedback mekanismer og der kommer uorden i hormonbalancen. Østrogenophobning kan også være medvirkende årsag til østrogendominans.
Både kroppens egne producerede østrogener og fremmede østrogener skal gerne afgiftes (hvilket betyder, at stofferne bliver gjort uskadelige) og udskilles effektivt, inden de når at lave skade på cellerne. Østrogener afgiftes af enzymet cytochrome P450, som er det samme enzym, der står for afgiftningen af giftsstoffer fra miljøet og lægemidler.
Når leveren bearbejder giftstoffer, sker det i to centrale processer, der kaldes leverens Fase I og Fase II afgiftning. 
Leverens fase I afgiftning gør faktisk østrognerne potentielt mere skadelige end de var inden afgiftningsprocessen startede. Det er derfor vigtigt, at leverens Fase II virker effektivt og hurtigt kan bearbejde restprodukterne fra Fase I og neutralisere dem inden de laver celleskader.  
Fase II er en konjugering, hvor østrogenerne bliver gjort vandopløselige, så de kan udskilles med galde og urin. 
Leverens Fase I og II støttes bl.a med antioxidanter gennem en kost, der er rig på grønt, bær og frugt. Især grøntsager fra korsblomstfamilien er vigtig; blomkål, grønkål, broccoli og rosenkål. Grøn te og gurkemeje er også gode til at støtte levernes afgiftningsfaser.
Leverens Fase I støttes især af B-vitaminer og folsyre.
Leverens Fase II støttes især af aminosyrerne glycin, taurin, glutamin, cystein og methionin.
En velfungerende fordøjelse er med til at udskille restprodukterne fra leverens arbejde. En for langsom fordøjelse eller kronisk forstoppelse kan forårsage, at restprodukter ikke udskilles, og det kan være grobund for flere ubalancer.

Knoglesundhed
Overgangsalder og knogler hænger sammen. Østrogen er med til at holde knogler sunde og stærke, da det indgår i transporten af calcium ind i knoglerne. Det sker i en fin balance sammen med bl.a D-vitamin og magnesium. Når overgangsalderen har en betydning for knoglestrukturen, skyldes det, at østrogenniveauerne jo netop falder, når kvinden går ind i overgangsalderen.
Osteoporose - også kaldet knogleskørhed - er en tilstand, hvor knoglerne bliver porøse. Knogler er levende væv. Og ved osteoporose, er der mere fart på knoglenedbrydningen end der er på knogleopbygningen. Ældre kvinder og kvinder i overgangsalderen er i risikogruppen for at udvikle osteoporose. Tab af knoglemasse kan også øges ved tidlig overgangsalder. 
Flere studier har vist en direkte sammenhæng mellem osteoporose og det daglige indtag af planteføde. Et højt indtag af grøntsager og frugt, har positiv effekt på knoglesundheden hos kvinder i overgangsalderen. Grøntsager og frugt består af mange forskellige mikronæringsstoffer, som f.eks kalium, magnesium, calcium og vitaminer.

Syrebase balancen
En plantebaseret kost er generelt med til at lave en god syrebase balance i kroppen.
En vestlig kost betyder for mange kvinder (og mænd), at der bliver for surt i kroppens indre miljø. Kød, mælkeprodukter, brød, sukker, alkohol og fastfood er syredannende fødevarer. Det skyldes at en kost, der især består af korn og animalske proteiner som æg, fisk og kød, indeholder de svovlbaserede aminosyrer methionin og cystein. Disse aminosyrer laver syrer, når de omsættes i kroppen. 
Cystein og methionin er vigtige for leverens Fase II afgiftning, men i store mængder bliver de en balastning for syrebasebalancen. Cystein og methionin findes især i kød, mælkeprodukter og æg. I en plantebaseret kost findes methionin og cystein i mindre mængder i bl.a sojabønner, edamame bønner, grønne ærter, spinat, blomkål, nødder, quinoa og havre.
At rykke sin kost i en mere plantebaseret retning vil oftest give en bedre balance mellem syre og base. Grøntsager, frugt, bær, nødder, krydderurter og urteteer er med til at gøre kroppen mere basisk på grund af deres høje mineralindhold. 

Stress og blodsukker
Der er mange andre faktorer, der også spiller ind i overgangsalderen. Blodsukker hormonet insulin og stresshormonet kortisol påvirker mængden af østrogener, og er derfor også relevante at få overblik over. 
At spise en blodsukkerstabil kost og forsøge at nedsætte stress i hverdagen er med til at få styr på overgangsalderens symptomer.

Vær forberedt
Er du midt i eller på vej ind i overgangsalderen, og oplever du symptomer som er overvældende for din livskvalitet, er din kost og livsstil et naturligt og sundt sted at begynde at lave forandringer. Der er mange faktorer, der har betydning, når der er rod i kønshormonerne og overgangsalderen er blevet til en besværlig tid. 
Det kan virke uoverskueligt at lægge sin kost om. Begynd med de tiltag, der giver størst effekt. Spis dig til et stabilt blodsukker. Spis masser af grøntsager. Undgå sukker, alkohol og for meget brød og kød. Så er du på rette vej.
Er du ikke kommet i overgangsalder endnu, kan en strategi være, at du er forberedt.
Når der rettes op på ubalancer i kroppen, og der kommer mere ro på hormonsystemet inden overgangsalderen, er der stor sandsynlighed for at den bliver lettere at komme igennem.
Overgangsalder er begyndelsen på en ny tid. Både mentalt og fysisk. Giv dig tid til at lande i den, og tilbyd din krop de bedst mulige betingelser.

Kilder
Hoga, Luiza; Rodolpho, Juliana; Gonçalves, Bruna; Quirino, Bruna. Women's experience of menopause: a systematic review of qualitative evidence. JBI Database of Systematic Reviews and Implementation Reports: August 2015 - Volume 13 - Issue 8 - p 250–337
Santoro, Nanette, C. Neill Epperson, and Sarah B. Mathews. “Menopausal Symptoms and Their Management.” Endocrinology and metabolism clinics of North America 44.3 (2015): 497–515. PMC. Web. 29 Mar. 2018
S. J. Martínez-Domínguez, H. Lajusticia, P. Chedraui, F. R. Pérez-López & for the Health Outcomes and Systematic Analyses (HOUSSAY) Project (2018) The effect of programmed exercise over anxiety symptoms in midlife and older women: a meta-analysis of randomized controlled trials, Climacteric, 21:2, 123-131
Gunn, Caroline A, Janet L Weber, and Marlena C Kruger. Midlife Women, Bone Health, Vegetables, Herbs and Fruit Study. The Scarborough Fair Study Protocol. BMC Public Health 13 (2013): 23. PMC. Web. 2 Apr. 2018
Textbook of Functional Medicine, Institute for Functional Medicine

2018-06-06T11:21:09+00:00
Grib muligheden
Start et personligt forløb
Kontakt mig direkte for at starte dit eget forløb med fokus på lige præcis dine behov - og kom i mål med en sund livsstil.
Ja tak - jeg vil gerne ringes op
Få hjælp til at nå dine mål.
close-link
Modtag mit nyhedsbrev
Bliv inspireret om mad og raskhed.
Abonner
close-image